torsdag den 12. juli 2012

Lang god dag

Ja når man er oppe klokken 5 i stedet for klokken 8, så bliver dagen altså noget længere (det giver jo ligesom sig selv...jeg ved det), og i dag blev en lang dag på den gode måde. Vi har hygget, været kreative, fået ryddet op, vasket fire vaske tøj, købt det sidste ind til lillebror, set solen skinne, set himmelen blive sort, hørt torden og set en film. Nu er jeg rimelig træt; især i mine fødder, der nu har ca dobbelt størrelse af normalt pga vand. Og selvom det har været helt ok og faktisk også lidt dejligt at være tidligt oppe, så må Alberte gerne sove til lidt mere end klokken 5 imorgen...

Billeder af vores dag 

 Alberte, der tegner på livet løs - og det er ikke kun papiret der bliver tegnet på.
 Mormor og Alberte hygger med en bog (i verdens grimmeste stol, som jeg hader og som skal ud af mit hus, så snart jeg finder et alternativ, der ikke koster en halv bondegård.)
 Den færdige sættekasse. 
 Manden havde disse med hjem fra sine forældre efter oprydning på deres loft; kønne er de ikke men jeg syntes nu de er charmerende på deres helt egen måde...
 Lidt af børnedelen; de hæklede dyr er mormors værk.
 Julias kreative indslag for dagen. Dukker på pind med tilhørende dukketeater - hendes egen idé.
 Far og Julia der lige laver det sidste på dukketeateret; i skrivende stund leges der eventyr for fulde gardiner.
 Mit hækleri, der bliver længere og længere (og tungere og tungere). 
Aftensmad: fuldkorn wrap med creme fraiche/peberrods dresseng, salat, agurk og røget laks - hurtigt, nemt og mega lækkert.

Nu sidder jeg med benene oppe - åh ak og ve mine hævede fødder - og er ret træt. Der er lavet the og om lidt vil jeg tage mig en chokoladebolle. Tror og så jeg lige skal hækle en lille smule i aften...

Lykken er at se far og datter lege sammen...

Kram J


Ingen kommentarer:

Send en kommentar