onsdag den 30. maj 2012

Jeg burde

1. rydde op (evighedsprojekt herhjemme åbenbart!)
2. tørre støv af (trænger virkelig meget)
3. støvsuge (er det kun herhjemme, det er en nødvendighed at støvsuge hver eneste dag?!)
4. vaske gulv (øj det trænger...)
5. lægge vasketøj sammen og sætte en vask mere over (hader hader hader at lægge vasketøj sammen)

Men jeg sidder i min sofa med min dyne og ser tv, for jeg er træt - helt vildt træt. Af uvisse årsager så kunne jeg ikke sove i nat, så først kl 3.30 sov jeg, og Alberte besluttede så at starte sin dag kl 5.30 (hvilket er uhørt tidligt herhjemme). Så to timers dejlig søvn til mig...

Julia er i børnehave og jeg har lige brugt de sidste 40 minutter på at overbevise Alberte om, at hun også er træt. Nu håber jeg (krydser fingre og alt det der) at hun sover i et par timer, så jeg også kan sove.

Godnat! eller god middagslur...


tirsdag den 29. maj 2012

Igår...

...gik jeg i gang med at skrive, men så skulle Julia puttes (og mente bestemt at det var mors tur...). Og jeg faldt i søvn efter tre ultra lange bøger - hvorfor har har vi lært hende, at tre bøger er det hun skal have læst hver aften?!

Igår vågende Alberte kl 03.38 (og jeg kan fortælle jer, at på det tidspunkt, der synger fuglene helt vildt - og det er faktisk ret hyggeligt at ligge og lytte til, hvis det ikke var fordi, Alberte skrålede om kap med fuglene...). Enden på skrigeriet blev, at Alberte kom med ind i vores seng og endelig faldt til ro...og der var kl 5.30. Alberte plejer aldrig kunne sove sammen med os - og jeg indrømmer blankt, at jeg i al hemmelighed syntes, det var ret så hyggeligt, at hun gad ligge og putte sammen med mig.



Hele dagen igår stod mest i feberens tegn igen. Men i håbet om, at den lille dame ville tage sig bare en lille lur, gik vi en tur med hende i barnevognen ned til strandlegepladsen. Alberte sov ikke, men vi hyggede en times tid dernede, og Julia fik brændt lidt krudt af.

På vejen hjem fik vi en lille is, og det kunne den feberramte godt lide...

 Ok isen var måske ikke ligefrem lille, men når man har feber, så er alt vel tilladt?
I dag har Alberte og jeg været hjemme. Jeg syntes faktisk, hun havde det bedre her til formiddag, men feberen sneg sig atter op på godt 39 her til eftermiddag. Giver nok lige lægen et ring imorgen for nu har hun haft feber on/off i 14 dage, hvoraf de sidste tre dage har den ligget mellem 39 og 40.

Husprojekterne (og alt det andet kreative) er lige nu i bero, men hvad de løber jo heller ingen steder. Har dog sat en deadline, der hedder den 15. juni for den 16. skal vi holde min fødselsdag og der begynder Allans ferie (og den skal bruges på familiehygge, tur til legoland, tivoli, zoo, besøg hos venner osv osv).

Lykken er at have en rester i fryseren til de der dage, hvor madlavningen bare skal gå hurtigt!


Kram J

søndag den 27. maj 2012

Blomster i haven

Dagen startede med skyer, men hurtigt kom solen frem og det blev endnu en dejlig dag. Tænk manden har haft ferie i en uge og det har været godt vejr alle dage - det er vidst mere held end forstand...

Alberte har igen feber; 39,8 stod termometeret på da hun vågnede efter middagslur, så os afsted til lægevagten, der kom med dommen: "snot i lange baner". Vi købte pizza og lækker hjemmelavet italiensk is med hjem, og det passede den unge feberramte dame godt.

Alberte i morges. Hun ville have jakke på (jo nok fordi hun elsker at være ude og forbinder jakken med at "nu går vi ud", men energien var mere til at ligge på pudemadrassen med sut og kanin.

Vi har fået nået rigtig meget i haven i dag trods pyller Alberte. Julia, manden og mormor kørte ud til vores ynglings gartneri for at købe "hængeplanter". Det ser ikke ud af meget, når man kommer dertil, men inde bagved bugner det med skønne og meget billige blomster. De kom hjem med tre store smukke petuniaer til den nette sum af 300 kr i alt. De holder hele sommeren, men man skal være efter dem med vand for de vil have meget.



Jeg syntes, det er skønt at fylde haven op med blomster - og jeg skal virkelig styre mig, når vi er på planteskoler eller gartnerier, for jeg kommer tit hjem med mere, end der er plads til i haven.

Det var mandens sidste feriedag (ja de der ejendomsmæglere er jo ikke fredet i pinsen), og vi ser tilbage på en uge med godt vejr alle dage, masser af familie hygge, masser af projekter indendørs og udendørs er blevet lavet: altså en perfekt ferie! Dejligt at han kun skal arbejde 3 uger og så tager vi 3 ugers ferie igen.

Lykken er, når huden dufter af sommer, sol og varme!


Kram J

lørdag den 26. maj 2012

Aktiv dag...

Vi har fået nået en masse i dag; bygget sandkasse, næsten færdig med hems, malet lidt møbler og jeg har fået tapet i begge bogkasser og det lille vægskab til Julias værelse.

 Minifras med friske hindbær er lækker morgenmad for Alberte Lækkermås
 Min morgenmad; smilende æg, bær og brød med den hjemmelavede nutella
 Alberte er blevet ret glad for at "cykle" rundt på denne lille mariehøne-cykel-ting
 Julia kreerede lige et lyssværd af tusser og tape
 Feberramt (igen) Alberte, der allerede sov til middag kl 11, mens alle naboerne slog græs og manden hamrede og savede, så vi kunne få sandkassen lavet.
 Klar, parat, sandkasse!
Find fejlen... Mænd, der normalt sidder på kontor skal ikke kaste sig ud i større byggeprojekter...

Sandkassen blev færdig - og det dyreste var sandet, der løb op i 800 kroner! Vi bor lige ved Hornbæk Strand, men man må jo ikke "låne" sand fra stranden, så vi måtte købe det i dyre domme. Hemsen er næsten færdig med at blive bygget (så mangler al malerarbejdet, som jo er min opgave). Julia elsker den allerede og kravler op og ned. Nu skal jeg så lige lære at slappe af, mens hun kravler op og ned... Både bogkasser og det lille skab er blevet rigtig fine, men jeg mangler greb til dem - og jeg ville jo rigtig gerne have nogle af Anne Blacks greb, men det ender nok med at blive for dyrt trods alt.

Ellers ligner der noget der er løgn herhjemme - men er det ikke noget med at genier behersker kaos? Glæder mig ret så meget til al det her byggeri er færdig imorgen, og vi så "bare" mangler malerarbejdet i soveværelse og stue.

Lykken er, at vi i dag har nået en masse, som jeg troede vi ikke ville nå her i mandens ferie.

God melodi granprix aften - kram J




fredag den 25. maj 2012

Fødselsdagsønsker...

 Lidt af det jeg ønsker mig...
 Ditte Fischers "Skraldevaser" triple - set hos stilleben.dk

 Hjertering af Lone Kejser - set hos stilleben.dk
 Converse All Stars i coral
 Lysestager - set hos stilleben.dk



 Kähler Mano kande turkis - set hos livingstylish.dk
 Kähler Mano kop pink (eller andre skønne farver) - set hos livingstylish.dk
Håndklæder fra Huose doctor - set hos nordhjem.dk
 Finnsdottir Pipanella Big Flower lille - set hos luxoliving.dk
 Finnsdottir Pipanella Daisy - set hos luxoliving.dk
 Dust vaser fra Anne Black - set hos luxoliving.dk
Finnsdottir Pipanella Dotted Turkis - set hos luxoliving.dk

Ønsker mig mest ting til hjemmet - og helst pynte ting. Med termin i midt august, så er det bare ikke så sjovt at ønske sig tøj (forudser mig selv som strandet hvalros hele sommeren med masser af vand i ben/fødder/hænder og hoved - og det kan alverdens lækre tøj ikke rette op på...desværre). 

Vores dag...

Lidt billeder fra vores dag...

Sovende Julia. Hendes hud har det lidt bedre, men alle former (også den der dermalog) creme kan hun slet ikke holde ud at få på; hun græder og siger at det gør ondt og brænder. Glæder mig til om 3 uger, når vi ved, hvad det er, hun ikke kan tåle, og vi kan gøre noget andet end bare give en allergipille.


 Julia fylder badebsinnet op...

 Aftensmaden; grillet sandart, nye danske kartofler, majs og grønne asparges - mums!

 Lidt (eller faktisk ret meget) te kom med posten i dag - sidder i skrivende stund og nyder en kop "Les fleurs de Paris".

 Hjemmelavet nutella hældes på glas.

 En tur i køleskabet og så er den klar til morgenmaden i morgen - eller evt en lille natmad til den gravide...

 De tapeter jeg fik hjem igår (købt af Anita på Trendsales). De er så fine alle 5, og jeg glæder mig til at se dem i diverse bogkasser, skabe, sættekasser osv.

 Stof fra stof2000 til et par tunikaer til tøserne.

Stof-pakke (også fra Anita på trendsales). 27 stykker i str. 30x30 cm. Helt sikkert ikke den sidste stof-pakke jeg køber derfra - har patchwork sengetøj, sengetæpper og puder i tankerne.

Lykken er, når Julia og Alberte leger fangeleg, og de begge får grineflip midt i det hele.

Kram J




torsdag den 24. maj 2012

En hems bliver til

Alberte er begyndt at sove 13 timer i streg om natten; det er dejligt, men det ville være rigtig dejligt, hvis jeg også kunne sove igennem. Et er, at jeg er oppe og tisse x antal gange, noget andet er at varmen driller, noget tredje er at de skønne kramper i mine fødder er kommet, noget fjerde er at maven er ved at fylde godt og det er svært at ligge godt... Men jeg vågner mindst to-tre gange om natten, fordi jeg tænker "er hun nu ok?". Med en Julia, der altid har sovet bedst hos os (og stadig sover i samme rum som os), så er det svært at vænne sig til, at Alberte sover bedst alene i sin egen seng på sit eget værelse.

Frisk ung dame, der er klar til en dag i dagpleje...

I dag er vi gået i gang med at bygge en hems på vores soveværelse (som jo også er Julias værelse). Den har været længe undervejs, men nu kom vi endelig i gang. Det skal nok blive rigtig godt - og jeg tror, Julia glæder sig til at kunne kravle op og dimse med barbie uden Alberte deltager. Selve byggeriet er ikke videre ophidsende, men jeg glæder mig til at skulle indrette den lille hyggelige hule under hemsen og selve hemsen.

Sådan ser den ud lige nu (med rod og det hele). Der skal sættes gelænder op og så skal vi have købt en stige - satser på den er klar til maling imorgen.

Ellers er dagen blevet brugt på at male diverse møbler. Købte jo to bogkasser med skuffer i midten i sidste uge; de skal fungere som børnesko-skab og opbevaring i vores lille gang. Den ene er malet gammel rosa og den anden en mørk lilla. Der skal tapet i rummene (har i dag modtaget 5 forskellige fra Anita på trendsales og skal lige finde ud af, hvilke jeg skal bruge), og så skal der nogle porcelænsgreb på.



Så gik jeg også i gang med et lille skab, som jeg har købt i vores lokale genbrugsforretning. Hold nu op hvor tager det lang tid med alle de små "vinduer" der skulle tape på. Har givet det to gange i dag, men tror altså det skal have en gang mere imorgen - og så skal der selvfølgelig tapet inde i skabet.


Eftermiddagen og aftenen er blevet brugt sammen med gode venner og lækker hjemmelavede burgere på grillen. Det er altså dejligt at kunne spise ude nu! Alt i alt en dejlig dag - hvor Julias hud har det meget bedre (kombien en hel allergipille og dermolog creme fungerer rigtig godt!).

Lykken er en dag som denne!

Kram J

onsdag den 23. maj 2012

Sikke noget rod

Et er at der roder herhjemme - det er bare som om det gode vejr trækker meget mere, end oprydning, rengøring, istandsættelse og vasketøj....

Men det er alstå noget værre rod med Julias hud - dette resulterede i dag i, at vi var hos egen læge, fik akut tid hos en hudlæge og var på hospitalet og få taget (hvad der virker som 100) blodprøver. Manden måtte blive i bilen, for selv om han er stor, stærk, super-far og mand, så kan han ikke klare nåle - og jeg gad ikke stå med et grædende barn og en mand, der var gået i gulvet. Julia klarede det godt - og kæmpe ros til de to bioanalytikere - men hvor har løvemoderen i en bare lyst til at råbe "hold jer fra mit barn!" og gå. Der går hele 3 uger, før vi får et svar på, hvad det er, hun ikke kan tåle. Indtil da er vi rustet med allergipiller og dermalog creme. 

Efter stikkeriet blev den lille tapre dame belønnet med en tur i BR; hun valgte et lille hamster/marsvin i pink, plastik og med lyd (I ved en af de der ting børn elsker og man som mor bare ikke elsker...). Hun fik også et brætspil "Vildkatten", som er rigtig sjovt og kan spilles på flere måder. Vi svingede også forbi H&M efter løse tunikaer til de varme sommerdage, for hudlægen sagde, at solcreme godt kunne forværre Julias i forvejen irriterede hud. 

Lidt billeder fra vores dag...

 Smukke Julia, der tegner (hvilket hun gør hele tiden). Umiddelbart kan man jo ikke se noget på hendes hud, men den er fyldt med bittesmå knopper og hun har flere steder kradset hul på huden.
 Tegnebøger med opgaver er et kæmpe hit for tiden - især dem med bogstaver og tal...
 Her i varmen er det bare lækkert med frisk udskåret frugt!
 Vi håber, at denne creme vil hjælpe...
 Min aften (lige om lidt, når jeg er færdig med at blogge)
 Min aftensmad - indtaget kl 20.40, da begge børn var kommet i seng.

Lykken er mine børn - de er sgu smukke, dejlige, søde, lækre, kære, skønne!

Kram J

tirsdag den 22. maj 2012

Hornbæk strand

Det er altså ikke dårlig at bo så tæt på en lækker strand.




Vi tilbragte et par timer i eftermiddag på stranden - til stor glæde for de to trunter og deres varmeplagede gravide mor.

Lykke er ... ja der taler billederne vidst for sig selv


Kram J