Det dersens instagram

Nå ja når der nu er så meget snak om instagram, så måtte jeg jo også lige og kigge lidt. Jeg kan godt se, at det er noget man (læs jeg) kan blive fanget af.

Jeg har en smule startvanskeligheder...fx bliver den ved med at bede mig om at tilladelse til at gemme mine billeder, men jeg kan ikke finde ud af det - er altså ikke lige så fix til sådan noget. Der står bare 1. open settings, 2. tap privacy - photos og 3. set instagram to ON. Og ja det virker jo enkelt, men jeg kan ikke finde ud af det... Nogle instagram mestrer, der vil forklare det, skære det ud i pap og bøje det i neon for mig?

Kunne ikke komme til at hedde frukonemor på instagram (hvorfor?!), men så endte det med villajubel; og det syntes jeg passer meget godt.

Når man er syg...

...så må man ligge på sofaen hele dagen og se alt det tv, man vil!

Julia fik feber lørdag aften, og igår virker det som om hendes hoved nærmest eksploderede i snot. Hun er så forkølet; helt stoppet til i næsen, hævede øjne og bare mat. Så er det jo heldigt, at jeg er på barsel og har alle muligheder for at holde hende hjemme. Jeg er ret sikker på, at hun ikke når i børnehave inden jul - men vi går nok lige derop et smut imorgen og siger god jul og henter jule hemmeligheder.

En helt særlig veninde...

Jeg har en rigtig god veninde; en veninde, som jeg snakker med hver eneste dag, en veninde, som jeg kan grine og græde med, en veninde, som deler min kærlighed for Kähler og lækkert børnetøj, en veninde, som jeg aldrig har mødt, men som alligevel er en stor del af mit liv.

Vi har "mødt" hinanden via en terminsgruppe på min-mave.dk dengang vi var gravide med vores januar 2011-børn. Skæbnen ville, at vi blev gravide begge to i december 2011 med termin samme dag - og fødte med en dags mellemrum i august 2012.

Vi skriver meget sammen; om alt muligt og ingenting. Hun lytter til min ynk, når vi endnu en gang har haft en møj nat (som i nat fx), hun lytter til mit brok uden at komme med irriterende gode råd, hun får mig til at grine - og i dag fik hun mig til at græde på den gode måde.

Vi har i fællesskab savlet over Aplicattas smukke funghi svampe. Og i dag kom postbudet med en pakke til mig fra min veninde; en smuk funghi svamp! Den er i sig selv smuk og pynter allerede i vindueskarmen, men tanken bag den er endnu smukkere. Det varmer mit hjerte at vide, at jeg har sådan et dejlig menneske i mit liv; som tænker på mig og sender en fin gave bare fordi hun syntes, at den skal jeg have. Hun er guld værd i mine øjne.

Så søde veninde; tak fordi du er som du er, og tak fordi du er i mit liv!

Kære søde lille Villads

Du er verdens lækreste lille drengebarn og jeg elsker dig så højt så højt

MEN! 

Ville det være for meget at forlange, at du sov mere end en time af gangen i løbet af natten?

Din mor er træt...meget meget træt

Klistermærker...

 Der var engang en lille pige, der fandt nogle af klistermærker.

 Den lille pige fandt det mest nærliggende at pynte sin lillebror med klistermærker.

Og den lille piges lillebror, ser faktisk ud som om han syntes, det er helt ok.

Sådan ser man ud, når man er lillebror til en lille pige med klistermærker.

Børnehave øv bøv

Så blev den smidt; bomben! Bomben, der højst sandsyneligt betyder, at vi skal sige farvel til Julias skønne, dejlige, fantastiske børnehave. For faldende børnetal og en kommunekasse der er tom betyder, at Julias lille børnehave skal lægges sammen med en anden børnehave i byen.

Jeg indrømmer blankt, at det krævede en dyb indånding og en vis mængde "nu tager du dig sammen for ikke at begynde at hyle", da jeg i børnehave læste det, for os, triste brev. For selvom brevet er formuleret efter bedste "det-her-skal-nok-blive-rigtig-godt"-evne, så er jeg i tvivl og ikke tryg ved det. Sammenlægningen er med den børnehave jeg har svoret, jeg ikke ville lægge børn til; og jeg er rigtig rigtig bange for, at det her ikke bliver rigtig godt (men måske mere rigtig skidt).

Jeg vil udtømme alle muligheder for, at vores elskede børnehave får lov til at bestå, som den er nu. Så eftermiddagen er brugt på at tale i telefon og sende mails frem og tilbage. I morgen vil jeg tage i børnehaven og fornemme, hvad stemingen blandt de andre forældre er - og der bliver forhåbentlig stablet et forældremøde på benene. En del af mig ved jo godt, at vi nok ikke har noget at skulle have sagt, at der ikke kan stilles nogle garantier om at "ånden" fra vores børnehave flytter med over i den nye, at alle vores pædagoger og medhjælpere bliver skånet for eventuelle fyringer.

Lige nu er jeg bare trist; trist på vegne af mit barn, der elsker sin lille børnehave (og som bestemt ikke vil trives i en større en af slagsen), trist på vegne af personalet, der skal igennem det her cirkus og trist på mine egne vegne, fordi jeg i bund og grund bare syntes, at det er noget møj.

Noget om tykke mus...

Er det ikke noget med at man skal høre sandheden fra børn (og fulde folk)?

Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:

Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?

Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?

Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.

Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!

Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.

Kram J

En dag med de tre

Jeg har tilbragt dagen sammen med de her tre dejlige skabninger, som jeg har lavet (med lidt hjælp fra ham manden min). Alberte holdt fri, fordi hendes dejlige dagplejemor var syg. Julia var hjemme, fordi hun syntes, hun skulle stå op klokken 4.30. Villads var hjemme, fordi han er på barsel :)

Vi har hygget, set Askepot 3 gange (den ene gang på engelsk, fordi Julia mente, at hun jo "skulle lære sproget"), leget, vasket en masse vasketøj, spist for mange ostehaps, kysset og krammet. En dejlig dag; kun afbrudt af tre gange trætheds-krise fra 17-17.10.

Lykken er at have mulighed for at holde en fridag helt uden for nummer sammen med sine tre børn!

Kram J

Nå men tak Julemand

Noget tyder på, at Julemanden læser med på min blog... Villads sov nemlig fra 22.15 til 1.36 uden at prutte/græde/møffe/knirke. Det betyder altså, at jeg har fået lige lidt mere end tre timers søvn i streg! At Villads så derefter blev ammet 3 gange og afsluttede sin nat klokken 5.30 med en lort helt op i nakken, det er en anden sag.

Måtte i dag tage mig selv i ikke at blive en hormonella hyle mor midt på Amgerbrogade; der stod jeg nemlig med mine to piger og så juleoptog. Jeg følte mig heldig og velsignet og glad og lykkelig, som jeg stod der.

Kram J

ps. hvis nu Julemanden kigger med i dag også, så vil jeg gerne vågne op imorgen og være 20 kg lettere - altså 10 kg kan også gøre det ;)

Kære Julemand...

... i år ønsker jeg mig en eneste ting:

SØVN!!!

Det behøver ikke være sådan overdrevet 12 timers søvn, så meget forlanger jeg slet ikke, men jeg vil så frygtelig gerne have bare 3 (måske 4) timer i streg uden en baby, der vil ammes/have sut/fægter med arme og ben/prutter/knirker/græder/møffer. 

Jeg troede faktisk, vi havde fået vores portion af børn, der ikke vil sove, men vi er åbenbart ude i endnu et eksempel - måske syntes jeg ligefrem, at han tager første pladsen?! 

Her er han så: Vinderen af ikke-sove-dysten...

Sovende eller ej, så er han nu lækker!

Det lille menneske er også godt plaget af astmatisk bronkitis, og derfor har vi erhvervet sådan en her:

Selve medicinen koster en flad 20'er, men det her "AeroChamber" det koster så 315 kroner. Og man kan ligesom ikke give den billige medicin uden den dyre dims... Men altså bare det virker, så er jeg fint tilfreds med maske-dims til 315 kroner.

Lykken er at Villads griner med lyd, når man laver sjove ting.

Kram J

Det blev en god dag (synges på "lex og klatten"-måden)

For det var, hvad det blev i dag; en god dag - en af de der dage, der giver energi på kontoen.

Villads og jeg har været i mødregruppe. Og ikke nok med at det betyder hjemmebagte boller, kaffe latte i spandevis og masser af snak fra både kvinder og børn, så kom der også en massør, så de ømme mødre-skuldre kunne få en velfortjent halv time. Dejligt og afslappende...hvis vi lige ser bort fra den lille stress faktor, at Villads vågnede efter et kvarters lur lige som jeg havde lagt mig på briksen - heldigvis var der masser af mødre til at tage sig af ham.

Efter sludder og sladder i hvad der endte med at være 5 timer, så blev der handlet og hentet to dejlige piger. Gåturen hjem foregik i selvvaneligt langsomt tempo; ja man kan sagtens være 45 minutter om at gå 500 meter, når hver en sten skal kigges på, blade skal plukkes, madpakker skal tømmes og vigtigst af alt der skal snakkes om stort og småt.

Vi lavede god mad, fordi tante Tine (hun er ikke nogens tante, men min bedste og ældste veninde, så for børnene er hun tante Tine) kom på besøg. Vi spiste, hyggede, grinede, snakkede og drak lidt rødvin. Pigerne legede og Villads charmerede. Nu er der ro i det lille hjem; alle børn sover, jeg blogger og manden ser det sidste af "Notting Hill" (!?). Jeg burde gå i seng - men jeg gider ikke...

Det er sådan nogle dage, der giver energi på kontoen. Dage, hvor jeg er sammen med søde mennesker, laver god mad og hygger med dem, jeg holder af. Flere af dem...

Sådan så de ud sidste fredag, da de så disney sjov; søskende hygge på højt plan.

Lykken er dage som den i dag!

Kram J

ps. med små (vi tale bittesmå) justeringer på morgen rutinen, så havde vi en afslappet og god morgen, hvor alle kom ud af døren på den gode måde.

En dum dum morgen

Vi har haft en dum morgen; en af dem med for lidt tid, for meget stress og ikke særlig meget overskud... Bilder mig selv ind, at det er normalt, og at alle børnefamilier har dem, men hold nu op hvor er de triste og dumme. Hader at sende Julia og Alberte ud af døren efter sådan en morgen, og selv stå tilbage med følelsen af at være underskudsmor nummer et...

Jeg ved godt, hvad der skal til for så vidt muligt at undgå sådan en morgen igen, og ja så er det jo bare om at gøre det. Det handler ikke kun om morgenens forløb, men også om aftenens, fordi for sent i seng resulterer i meget træt og meget ugidelig Julia. Så aftensmaden skal altså på bordet en halv time før nu; det vil nok de fleste dage betyde, at vi går i gang med at spise, før manden kommer hjem, men sådan er det nu engang.

Dejlige unger; knuselsker dem!

Noget om en sukkergris

Og sukkergrisen ja det er mig. Det er kørt helt af sporet, og jeg spiser alt alt for meget sukker - men til mit eget forsvar, så har jeg (masser) af gode (eller rimelig dårlige) undskyldninger; her følger et par af dem:

1. Villads sover ikke, og det er ikke en gang løgn. I nat var vi oppe (som i helt lysvågne) fra kl. 1 til 3. Så sov han hele 45 minutter, og var atter vågen. Mellem 3.45 og 6 var vi vågne og sov i intervaller på ca. 20 minutter. Så er man altså træt, når man skal op. Og når man er så træt og underdrejet af søvnunderskud, så har man ret til chokolade, det står i reglerne (i hvert fald i mine gode undskyldnings regler!).

2. Jeg har jo lige født...eller lige og lige er måske så meget sagt, for Villads er jo snart tre måneder. Siger man ikke at en fødsel (også selvom den kun tog en time og 20 minutter) er som at løbe et marathon? Så er det vel rimeligt, at man restituerer i en tre måneders tid bagefter.

3. Det er jo min sidste barsel.

Men men men, det holder jo ikke. Det holder jo ikke, at jeg slæber rundt på lidt ekstra graviditets kilo og for mange gamle hygge kilo. Så....i morgen, der står den altså på sundhed - ikke på den fanatiske måde, men på den fornuftige måde. Det betyder, at jeg ikke skal have sukker i min kaffe mere (det er sgu da også en dårlig vane...), jeg skal ikke spise knækbrød med pålægchokolade (og lidt for meget smør) til morgenmad og jeg skal ikke købe det der guf med hjem.

Jeg er kommet i gang med at løbe igen (og hvor er det fantastisk at gå ud af døren med det musik jeg godt kan lide meget højt i ørerne og have en halv time helt for mig selv!), og min gode mødregruppe træner jo også en gang om ugen (så skal vi så bare lige lade være med at drikke kaffe latte og spise kage bagefter).

Men nu hvor det er min sidste sukkegris aften, så skal den udnyttes fuldt ud med ynglingschokoladen...

Kram J

Mandag morgen

Så nåede vi til mandag igen; og her er stille, fordi det er kun mig og en sovende Villads, der er hjemme. Villads er stadig forkølet og hoster - havde ham ved lægen ikke mindre en fire gange i sidste uge, men dommen er og bliver, at det er en virus. Jeg kan godt mærke, at den lungebetændelse Julia havde for to år siden har sat noget frygt i mig, og jeg bekymrer mig meget om den lille mands ve og vel - så i disse dage gør jeg mig flittigt brug af min meget søde og meget forstående læge...

Dagne i dag står på oprydning - det gør den næsten altid om mandagen. Jeg kan mærke en spirrende lyst til at rydde godt op i tingene, få mere orden og måske flytte lidt rundt på dimser, lysestager og andet nips. Det kilder også lidt i krea-fingrerne, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte og slutte i alle de ideer jeg har - kender I det?

Den fine Liebe kop kom med mig hjem i lørdags - har sukket efter den længe, og nu fik jeg altså en og manden fik også en (den står der selvfølgelig far på). Den er perfekt til en god kop kaffe med mælkeskum.

Nu kalder Villads...

Noget om at ligne hinanden

 Julia 

 Alberte

Villads

Det er nærmest obligatorisk, at man som forældre møder spørgsmålet "hvem ligner han/hun?" eller må smile til konstateringen "ej hvor han/hun ligner sin mor/far". Jeg syntes, det er svært, det der med at ligne en... Men nu hvor jeg sidder og kigger baby billeder af mine tre skønne børn, ja så er der to af dem, som bare ligner hinanden rigtig meget; Villads ligner Julia utrolig meget. Om de så mest ligner mig eller manden...det ved jeg faktisk ikke. Syntes vores tre børn er nogle gode blandinger af os; de har alle tre mine æblekinder, Julia har mandens næse, hvorimod Alberte og Villads mere har min, Julia har mine blå øjne, Albertes har den sammen udefinerbare øjenfarve som sin far. 

Det vækker minder at kigge på babybilleder af mine to piger; både de fantastiske og også de hårde. Det minder mig også om, at tiden går så hurtigt, og jeg skal huske at nyde babyduften, mens den er der, nyde at opleve Albertes sprog, der udvikler sig fra dag til dag, og nyde at Julia er en stor pige, der flittigt bruger børnehave-gloser som "sygt nok" og "det er sindsygt". 

Og jeg glæder mig over, at mine to store piger uanset, hvor vi er, fremkalder smil og glæde; at en mor til et andet barn hos Albertes dagpleje siger til os, at hun er helt forelsket i Alberte, fordi hun altid er så glad og dejlig, og at en pædagog i Julias børnehave siger, at hun nyder Julias små historier om livet og hendes evige insisteren på, at hun vil sige farvel til alle de voksne og alle børnene, når hun bliver hentet. Jeg håber og tror, at vores lille Villads bliver lige så imødekommende og glad; og får smil frem. 

Det er verdens største og bedste gave at få børn - det er et priviligium, som jeg er evig taknemlig for.

 Julia med læbestift

Alberte eftermiddags-hygger med duplo

Lykken er at have nogle, der ligner en...

Kram J

Om at smile, være en sommerfugl og hjemmeklippet

I dag er Villads to måneder (!) dvs. at jeg skal gå hjemme med ham i 13 måneder endnu; en dejlig tanke, der får mig til at smile. Villads smiler også; han smiler rigtig meget endda, og han pludrer og fortæller lange historie fra sit spændende liv.

 6,6 kg vejer denne dejlige baby-basse; altså plus 3 kg på 2 måneder. Han er lækker med lækker på, hvis du spørger mig...

Julia har været i børnehaven i denne uge, selvom det jo officielt er efterårsferie. Julia syntes faktisk, det har været rigtig hyggeligt at være der, fordi de har været få børn (ca. 8 ud af 45) og rigeligt med voksne. Og når der sådan er mange voksne og få børn, så er der tid til lidt mere, og derfor hentede manden en sommerfugl i onsdags. Det er dejligt at være malet, men det er meget skidt, når malingen skal af igen; derfor dette lidt triste billede af Julia.

 Vi tog et billede, så vi kunne huske, hvordan hun så ud, når vi en dag får købt noget ansigtsmaling. 

Alberte er blevet hjemmeklippet. Jeg var træt af hendes baby-fe-sjask-hår, og fik den ide, at Alberte kunne se rigtig fin ud med pandehår. Jeg havde bare lige glemt, at hun har en hvirvel, så der der med et pandehår der bare hænger ned er nærmest umuligt. Og ja så er det ret svært at klippe pandehår lige, så hun er ret så hjemmeklippet på gryde-måden. Men hun kan bære det.

Billedet giver faktisk ikke rigtig indtryk af hvor skævt det er...

Lykken er at smile, være en sommerfugl og hjemmeklippet.

Kram J

Om at give en gave

I dag har jeg været ude og købe en fødselsdagsgave til en, jeg holder meget af. Hun havde faktisk fødselsdag i slutningen af september, men vi skal først ses på mandag; vi skal spise brunch og hygge os, hvilket vi er rigtig gode til.

Men denne her gave er så fin, og jeg er næsten en lille smule ked af, at den ikke er til mig selv... Så er det godt, at det er til en, som jeg er sikker på kommer til at nyde den lige så meget, som jeg selv ville gøre. Hvad gaven indeholder er en hemmelighed, for det hænder, at denne søde veninde kigger med herinde.

Lykken er gode veninder...

Kram J

Denne uge

Da jeg begyndte at blogge var tanken, at der skulle komme et indlæg hver dag, men det sker bare ikke lige for tiden. Dagene går; nogle af dem på den gode måde, og andre er ren overlevelse.

Her er lidt billeder fra denne uge....

 Søndag tog børnene, min mor og mig en tur i Plantorama i Hillerød. Og ja der juler de allerede ret meget. Der var små hytter fyldt med julepynt, rensdyr, kæmpe juletræ, nisser og alt hvad der ellers hører julen til. Alberte var ret vild med det hvide rensdyr.

 Smukke smukke Julia, der brugte lang tid på at pille ved alt det smukke julepynt.

 Villads, der stirer meget intens på manden stribede bluse.

 Nej det er ikke mig, der har arrangeret det her! Det her er, hvad man kommer hjem til, når manden er alene hjemme med lille V, men jeg afleverer pigerne. Lille V var urolig; og manden ved, at det, der hjælper, er noget med en klud på hoved og at blive svøbt - nogle havde måske hentet barnets dyne og hans nusseklud, men manden tog, hvad der var nærmest: et vattæppe og Albertes nattrøje?! Men altså det fungerede efter hensigten ;)

 Villads klar til at komme ud i barnevognen til en lille trilletur.

 På vej hjem fra dagpleje og børnehave med to skønne glade piger.

 Alberte plukkede en blomst på vejen.

En lille meget sød hund, der gik lidt forvildet rundt uden halsbånd. Den fulgte efter os hele vejen hjem, og da manden kom hjem fra arbejde, gik den rundt udenfor vores hus. Og ja så kom den altså på besøg inde hos os, mens manden og Alberte gik ud på vejen for at lede efter nogle, der så ud som om, de ledte efter en hund. De fandt dens ejermand, som var glad for at se sin lille hund igen.

Vores uge i billeder; fornemmer ligesom at temaet er børn :) Men der har da også været tid til at komme til frisøren (hvor Villads meget venligt valgte at sove, så jeg havde en hel time mig-tid i frisørstolen) og jeg har været til mit første bestyrelsesmøde i Julias børnehave, hvor skæbnen ville at jeg blev næstformand...

Nu kører tv'et med fodbold og jeg har fået blogget lidt...der kan altså godt komme noget godt ud af, at der er fodbold i tv...

Lykken er, når efteråret viser sig fra sin smukkeste side, som det har gjort de sidste par dage; elsker farverne i naturen, kulden der kommer snigende og bladede der falder.

Kram J

7 uger...

Imorgen er Villads 7 uger; det føles på den ene side, som var det igår, han blev født og på den anden side, så føles det som om, han altid har været en del af vores lille (eller store er det jo efterhånden) familie. På 7 uger er det lille mennesker vokset 8 cm og har taget mere end 2 kilo på, han kan smile og pludre og kigge os så dybt i øjnene, at vi er sikre på, at han ser helt ind i vores sjæl. Han er en mild dreng, som har rigtig meget brug for at være tæt; det betyder, at der ammes rigtig meget og soves rimelig lidt.

 Villads få minutter gammel

Villdas 6 1/2 uge gammel

Dagene går alt alt for hurtigt... Den her barsel skal nydes; og så er det jo heldigt at der er lang tid til jeg skal tilbage til "det virkelige liv". Jeg har faktisk været på barsel i snart to år, og hvis jeg følger den oprindelig plan, så skal jeg først tilbage i november 2013. Jeg syntes, at det er en gave at gå hjemme med vores børn så længe de er små. Det er jo hele familien, der nyder godt af, at jeg går hjemme; det giver en ro og overskud i hverdagen, at det kun er farmand der skal på arbejde. Jeg er glad for vores valg om, at jeg går hjemme, så længe jeg overhoved kan med vores børn - også selvom det nogle gange betyder, at vi må tage nogle lidt kedelige økonomiske valg.

 Alberte Lækkermås, der bare er en rigtig bullerbasse, der hviler i sig selv og bare er så glad altid. Hun snakker og snakker og hver dag kommer der nye ord.

 Julia Smulia fra Ukraine, 4 1/2 år, børnehave-pige, og nogle gange teenager. Hun vil meget gerne have sminke på i børnehave, har fået sin første kæreste og går til zumba. 

 Lækre Villads, der dufter af baby, smiler og bare er baby-dejlig.

Og ja, det gør faktisk ikke så meget, at jeg bliver vækket x antal gange om natten, for nogle gange, så fanger man de der helt særlige kærlige øjeblikke, mens alle andre sover. Her ligger manden og Julia helt tæt sammen - de sover begge to tungt og trygt. 

Lykken er familielivet - og nej jeg prøver ikke at male et rosenrødt billede, for nogle gange er det også skide hamrende hårdt, men når alt kommer til alt, så er vi så rige med al den kærlighed vi har i vores liv.

Kram J

Miljøskadet?

Måske er Alberte en anelse miljøskadet af at bo sammen med en mor og en mormor, der altid har gang i et eller andet håndarbejde. I går fandt jeg i hvert fald den unge dame godt i gang med en hæklenål og en af mine hæklede firkanter. Hun var meget koncentreret og sad helt stille - hvilket ikke sker så tit for Alberte.

Huset er bare fyldt af det der søskendekærlighed. Jeg ved ikke hvor mange gange på en dag, Alberte kysser, krammer og nusser Villads eller kommer rendende med hans sut, dyne eller stofble. Det er fantastisk at se hendes umiddelbare kærlighed og hende behov for at nusse og passe på ham lillebror - det er som om hun helt instinktivt ved, at han er lille og han skal have omsorg. Det er sådan noget, der går lige i moderens hormonelle tude hjerte.

En lille sovende Villads; helt og aldeles lækker og lige til at kysse. 

Lykken er søskendekærlighed!

Kram J

Mmmm...mælk!

Nu er Villads 14 dage gammel (tænk at der allerede er gået 14 dage!), og han er ret så vild med det der mælk - især hver anden time hele natten igennem... Hans appetit efter mælk gør også, at min appetit efter mad er helt vild; jeg føler nærmest, at jeg spiser hele tiden. Og så drikker jeg spandevis af Rynkebys røde saft, som bare er en rigtig amme-saft :) Til trods for min appetit og saftevandsdrikkeri, så er vægten næsten nede på før graviditets vægt (YAY!!!) - nu mangler jeg så bare lige de der 10 hyggekilo, der ikke har en skid med graviditet at gøre men en masse med hygge (læs slik, kage og god god mad) at gøre...

Min søde mand har endelig barsel fra imorgen; noget både han og jeg har set meget frem til. Albertes dagplejemor holder ferie i næste uge, så Alberte holder også barsel...og der sniger sig jo nok også et par fridage ind for Julia. Tænker at der skal familiehygges en masse.

Lykken er duften af baby...

Kram J

Dagene går...

...med at kigge, putte, nusse, amme, skifte, dufte til og nyde ham her:

Villads er bare helt igennem lækker og dejlig, Julia er så stolt over sin nye rolle som storesøster til to og Alberte bruger meget af sin tid på at kysse Villads. De sidste uger inden Villads blev født, tænkte jeg meget på (og frygtede måske lidt) livet med tre små børn - men det har jo vist sig, at jeg har bekymret mig unødvendigt. Det hele går bare så godt, og jeg har masser af overskud til alle tre. Jeg er stolt, glad og føler mig hel, når jeg går der med Villads i barnevognen og mine to piger, der begge holder fast i vognen; min lille flok unger.

Lykken er en børneflok på tre...

Kram J

Lillebror

Mit sidste indlæg slutter med, at jeg er møj hamrende gravid og træt af det - hvad jeg på daværende tidspunkt ikke vidste var, at lillebror ville komme til verden selv samme aften.

Det var en meget hurtig fødsel; veer startede kl 21, vi kørte mod fødegangen til et "tjek" kl 21.45, ankom til fødegangen 22.15 og lillebror blev født 22.22.

Lillebror få minutter gammel

En meget stolt og rørt far

3560 gram og 51 cm ultra lækker babydreng

Da klokken var 1.45 begav vi os hjemad med vores lille guldklump.

 Ultra stolt Julia der fortæller alle (som i ALLE) at hun har fået en lillebror

 Mine 3 smukke dejlige børn. Alberte knuselsker babiiii som hun kalder ham. Der er ikke grænser for hvor mange kys og kram han får af hende hver dag.

 Morgenhygge i sengen

 Vores lillebror, som er endt med at hedde Villads - et navn jeg har elsket i mange år og som Julia i den grad har forelsket sig i også. Hun fik i hvert fald det sidste ord i navnedebatten, da hun proklamerede, at uanset, hvad vi kaldte lillebror, så kaldte hun ham for Villads.

4 1/2 døgn gammel og bare skøn.

Lykken er at være mor til tre

Kram J

Søndags morgenhygge

Vi har sovet længe i dag - resultatet af at pigerne var oppe til sent pga varmen. Vi fik sendt manden ud af døren og på arbejde, men tøserne blev i sengen og hyggede til lidt morgen tv.

De to søde damer er virkelig begyndt at have meget glæde af hinanden, og den der søskendekærlighed lyser ud af dem begge; der bliver kysset og krammet til den helt store guldmedalje. Den store kærlighed giver lidt udfordringer, når Albertes dagpleje går forbi Julias børnehave eller hvis de tilfældigvis ender på den samme legeplads, for så er det meget meget svært at skulle sige farvel og ikke være sammen for de to. Det er især Julia, der syntes det er meget hårdt.

Lykken er at putte med mine to helt fantastiske piger.

Og nej lillebror er ikke kommet ud til os endnu - og ja jeg er ved at blive sindssyg af at være gravid!

Kram J

Hallåååå lillebror!

Nå så nåede jeg den oprindelige terminsdato - men er kun 39+2 fordi jeg blev sat 5 dage tilbage til nakkefoldsscanningen (skide lorte scanning!). Syntes faktisk lige nu, at det er ret så uretfærdigt, fordi 5 dage er ret meget i højgravid-tid, hvis du altså spørger mig...

Jeg havde planlagt at vågne med veer her til morgen, men det gjorde jeg IKKE. Faktisk har jeg nærmest ikke engang haft en plukkeve i dag... Jeg er utrolig rastløs, men samtidig er mit energi niveau sådan cirka nul. Går jo allerede nu og tænker, at jeg sikkert skal sættes i gang og der er de der 5 ekstra dage jo også rimelig irriterende!

Så HALLÅÅÅÅÅ LILLEBROR (som iøvrigt ikke har fået et navn endnu?!) nu må du rigtig rigtig gerne komme ud til os - din lejekontrakt i min mave er hermed opsagt!

Men når jeg nu ikke føder, så må tiden bruges på noget andet hyggeligt. Vi tog derfor i biffen med Julia her i eftermiddag. Vi så Madagascar 3, spiste popcorn, spiste slik og drak sodavand - hyggeligt og dejligt og skønt...mest af alt bare dejligt at være sammen med Julia.

Iphone billede i modlys..ikke det bedste! Men lækker er hun alligevel ;)

For jeg ikke går til her de næste par dage og bare dør af utålmodighed, så tror jeg, at jeg vil lave en lille liste (er lidt fan af lister) med ting jeg kan få lavet. Og får jeg ser mig om, så kommer veerne bare væltende - og de skal være så hjerteligt velkomne!

Lykken er en bif-tur med ældste datteren.

Kram J

Tivoli med tøffelheltene...

Igår var vi i Tivoli sammen med en masse af mandens venner; de har sammen en "sekt", hvor de to gange om året mødes og er drengerøve på drengerøvsmåden... Men igår var de tøffelhelte, som var i Tivoli med deres koner/kærester og børn. En rigtig hyggelig dag, hvor vejret heldigvis var med os. Vi spiste frokost sammen på Grøften.

 Alberte afprøver den vældig smarte (...) Grøften kasket, hvor der så pædagogisk står "Mor og Far sidder i Grøften" på.

Julia og hende den højgravide, der rigtig rigtig gerne vil føde meget snart...

Lykken er en hyggelig tur i Tivoli...

Kram J