fredag den 23. november 2012

Kære Julemand...

... i år ønsker jeg mig en eneste ting:

SØVN!!!

Det behøver ikke være sådan overdrevet 12 timers søvn, så meget forlanger jeg slet ikke, men jeg vil så frygtelig gerne have bare 3 (måske 4) timer i streg uden en baby, der vil ammes/have sut/fægter med arme og ben/prutter/knirker/græder/møffer. 

Jeg troede faktisk, vi havde fået vores portion af børn, der ikke vil sove, men vi er åbenbart ude i endnu et eksempel - måske syntes jeg ligefrem, at han tager første pladsen?! 

Her er han så: Vinderen af ikke-sove-dysten...
Sovende eller ej, så er han nu lækker!

Det lille menneske er også godt plaget af astmatisk bronkitis, og derfor har vi erhvervet sådan en her:
Selve medicinen koster en flad 20'er, men det her "AeroChamber" det koster så 315 kroner. Og man kan ligesom ikke give den billige medicin uden den dyre dims... Men altså bare det virker, så er jeg fint tilfreds med maske-dims til 315 kroner.

Lykken er at Villads griner med lyd, når man laver sjove ting.

Kram J


Ingen kommentarer:

Send en kommentar