Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:
Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?
Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?
Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.
Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!
Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.
Kram J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar