tirsdag den 4. september 2012

Miljøskadet?


Måske er Alberte en anelse miljøskadet af at bo sammen med en mor og en mormor, der altid har gang i et eller andet håndarbejde. I går fandt jeg i hvert fald den unge dame godt i gang med en hæklenål og en af mine hæklede firkanter. Hun var meget koncentreret og sad helt stille - hvilket ikke sker så tit for Alberte.


Huset er bare fyldt af det der søskendekærlighed. Jeg ved ikke hvor mange gange på en dag, Alberte kysser, krammer og nusser Villads eller kommer rendende med hans sut, dyne eller stofble. Det er fantastisk at se hendes umiddelbare kærlighed og hende behov for at nusse og passe på ham lillebror - det er som om hun helt instinktivt ved, at han er lille og han skal have omsorg. Det er sådan noget, der går lige i moderens hormonelle tude hjerte.


En lille sovende Villads; helt og aldeles lækker og lige til at kysse. 

Lykken er søskendekærlighed!

Kram J


Ingen kommentarer:

Send en kommentar