onsdag den 23. maj 2012

Sikke noget rod

Et er at der roder herhjemme - det er bare som om det gode vejr trækker meget mere, end oprydning, rengøring, istandsættelse og vasketøj....

Men det er alstå noget værre rod med Julias hud - dette resulterede i dag i, at vi var hos egen læge, fik akut tid hos en hudlæge og var på hospitalet og få taget (hvad der virker som 100) blodprøver. Manden måtte blive i bilen, for selv om han er stor, stærk, super-far og mand, så kan han ikke klare nåle - og jeg gad ikke stå med et grædende barn og en mand, der var gået i gulvet. Julia klarede det godt - og kæmpe ros til de to bioanalytikere - men hvor har løvemoderen i en bare lyst til at råbe "hold jer fra mit barn!" og gå. Der går hele 3 uger, før vi får et svar på, hvad det er, hun ikke kan tåle. Indtil da er vi rustet med allergipiller og dermalog creme. 

Efter stikkeriet blev den lille tapre dame belønnet med en tur i BR; hun valgte et lille hamster/marsvin i pink, plastik og med lyd (I ved en af de der ting børn elsker og man som mor bare ikke elsker...). Hun fik også et brætspil "Vildkatten", som er rigtig sjovt og kan spilles på flere måder. Vi svingede også forbi H&M efter løse tunikaer til de varme sommerdage, for hudlægen sagde, at solcreme godt kunne forværre Julias i forvejen irriterede hud. 

Lidt billeder fra vores dag...

 Smukke Julia, der tegner (hvilket hun gør hele tiden). Umiddelbart kan man jo ikke se noget på hendes hud, men den er fyldt med bittesmå knopper og hun har flere steder kradset hul på huden.
 Tegnebøger med opgaver er et kæmpe hit for tiden - især dem med bogstaver og tal...
 Her i varmen er det bare lækkert med frisk udskåret frugt!
 Vi håber, at denne creme vil hjælpe...
 Min aften (lige om lidt, når jeg er færdig med at blogge)
 Min aftensmad - indtaget kl 20.40, da begge børn var kommet i seng.

Lykken er mine børn - de er sgu smukke, dejlige, søde, lækre, kære, skønne!

Kram J

4 kommentarer:

  1. Øv, det er da ikke sjovt for Julia:/ Håber I hurtigt får bugt med det. Kender I A-Derma Exomega? Den er helt fantastisk til hud der har det svært.
    Det ser nu ud som I har nydt dagen alligevel...

    Kh

    SvarSlet
  2. Vi har brugt den fra A-Derma, men hudlægen sagde, at den var for fed her i varmen, så derfor anbefalede hun dermalog. A-derma har været rigtig god i vinter og holdt børneeksemen på afstand.
    Ja vi har nydt dagen og hygget om Julia rigtig meget. Ville ønske det var mig, der havde den dumme hud og ikke hende.
    Kram

    SvarSlet
  3. Jeg håber, I finder ud af, hvad der er galt med hendes hud.
    Ja, det er så lækkert med en masse frugt i denne skønne varme(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min give away(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg vil straks kigge forbi din blog :)

      Slet