søndag den 20. maj 2012

Det er sommer, det er sol og det er søndag

Jeg er faktisk ikke en særlig stor fan af søndage - nok mest fordi manden altid arbejder og alle andre har fri med familien. Men denne søndag har været dejlig, for manden har haft fri (og han har fri i en hel uge mere). Vi - og her mener jeg nok mest manden - har ordnet lidt praktisk i haven og ellers har den bare stået på max hygge.

I formiddag gik Julia, Alberte, mormor og mig ned til kirken for at se de fine konfirmander. Albertes (og Julias inden hun kom i børnehave) dagplejemors datter skulle konfirmeres, så vi skulle ned og se, hvor fin hun var og give en lille gave.

Vi gik rundt om søen hjem - og nogle gange glemmer jeg næsten, hvor smukt og dejligt, der er der. Og så er det skønt, at den ligger to minutters gang fra vores hoveddør.

Kaninbasserne havde det vidst også rimelig hedt i dag.

På vejen hjem, hvor vi har plukket døvnælder (som jo ikke brænder men har fine hvide blomster) og "pustere", som Julia kalder mælkebøtterne.

Vi fik dejligt uventet besøg af onkel Ole i eftermiddag. Han blev og spiste, og vi fik tændt op i grillen for første gang i år. Middagen blev afsluttet med Ben and Jerry's is, og det var et hit hos en hvis ung dame - der iøvrigt har det en del bedre og nu er hele 4 tænder rigere!



Lykken er afslapnings søndage med familien!


God søndag aften derude.
Kram J.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar