tirsdag den 29. maj 2012

Igår...

...gik jeg i gang med at skrive, men så skulle Julia puttes (og mente bestemt at det var mors tur...). Og jeg faldt i søvn efter tre ultra lange bøger - hvorfor har har vi lært hende, at tre bøger er det hun skal have læst hver aften?!

Igår vågende Alberte kl 03.38 (og jeg kan fortælle jer, at på det tidspunkt, der synger fuglene helt vildt - og det er faktisk ret hyggeligt at ligge og lytte til, hvis det ikke var fordi, Alberte skrålede om kap med fuglene...). Enden på skrigeriet blev, at Alberte kom med ind i vores seng og endelig faldt til ro...og der var kl 5.30. Alberte plejer aldrig kunne sove sammen med os - og jeg indrømmer blankt, at jeg i al hemmelighed syntes, det var ret så hyggeligt, at hun gad ligge og putte sammen med mig.



Hele dagen igår stod mest i feberens tegn igen. Men i håbet om, at den lille dame ville tage sig bare en lille lur, gik vi en tur med hende i barnevognen ned til strandlegepladsen. Alberte sov ikke, men vi hyggede en times tid dernede, og Julia fik brændt lidt krudt af.

På vejen hjem fik vi en lille is, og det kunne den feberramte godt lide...

 Ok isen var måske ikke ligefrem lille, men når man har feber, så er alt vel tilladt?
I dag har Alberte og jeg været hjemme. Jeg syntes faktisk, hun havde det bedre her til formiddag, men feberen sneg sig atter op på godt 39 her til eftermiddag. Giver nok lige lægen et ring imorgen for nu har hun haft feber on/off i 14 dage, hvoraf de sidste tre dage har den ligget mellem 39 og 40.

Husprojekterne (og alt det andet kreative) er lige nu i bero, men hvad de løber jo heller ingen steder. Har dog sat en deadline, der hedder den 15. juni for den 16. skal vi holde min fødselsdag og der begynder Allans ferie (og den skal bruges på familiehygge, tur til legoland, tivoli, zoo, besøg hos venner osv osv).

Lykken er at have en rester i fryseren til de der dage, hvor madlavningen bare skal gå hurtigt!


Kram J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar