søndag den 27. maj 2012

Blomster i haven

Dagen startede med skyer, men hurtigt kom solen frem og det blev endnu en dejlig dag. Tænk manden har haft ferie i en uge og det har været godt vejr alle dage - det er vidst mere held end forstand...

Alberte har igen feber; 39,8 stod termometeret på da hun vågnede efter middagslur, så os afsted til lægevagten, der kom med dommen: "snot i lange baner". Vi købte pizza og lækker hjemmelavet italiensk is med hjem, og det passede den unge feberramte dame godt.

Alberte i morges. Hun ville have jakke på (jo nok fordi hun elsker at være ude og forbinder jakken med at "nu går vi ud", men energien var mere til at ligge på pudemadrassen med sut og kanin.

Vi har fået nået rigtig meget i haven i dag trods pyller Alberte. Julia, manden og mormor kørte ud til vores ynglings gartneri for at købe "hængeplanter". Det ser ikke ud af meget, når man kommer dertil, men inde bagved bugner det med skønne og meget billige blomster. De kom hjem med tre store smukke petuniaer til den nette sum af 300 kr i alt. De holder hele sommeren, men man skal være efter dem med vand for de vil have meget.



Jeg syntes, det er skønt at fylde haven op med blomster - og jeg skal virkelig styre mig, når vi er på planteskoler eller gartnerier, for jeg kommer tit hjem med mere, end der er plads til i haven.

Det var mandens sidste feriedag (ja de der ejendomsmæglere er jo ikke fredet i pinsen), og vi ser tilbage på en uge med godt vejr alle dage, masser af familie hygge, masser af projekter indendørs og udendørs er blevet lavet: altså en perfekt ferie! Dejligt at han kun skal arbejde 3 uger og så tager vi 3 ugers ferie igen.

Lykken er, når huden dufter af sommer, sol og varme!


Kram J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar