lørdag den 19. maj 2012

En lørdag

Alberte vågnede med feber igen, nu falsk strubehoste og masser af snot - ja så ved man jo godt, hvad dagen skal bruges på.

Det er ikke ofte, at Alberte bare gider at ligge i sofaen og putte - kære sygdom du må gerne forsvinde!

Efter frokost gik mormor en tur med Alberte, så hun kunne få sovet lidt og Julia og manden tog en tur på strandlegepladsen.

 Julia på strandlegepladsen med en lækker Ben and Jerry's is i hånden.
 Julia på stranden - det er dejligt at have sand og vand så tæt på hjemme.
Julia og den gode mand, som også er en helt fantastisk far!

Jeg fik malet væggen i køkkenet en sidste gang (håber jeg) og fik malet hylder. Ville sådan ønske jeg var sådan en handy-kvinde, der så lige satte hylderne op, men det er jeg bare ikke. Med mandens hjælp kom de op, og jeg er rigtig glad for resultatet.


Lige nu irriterer det mig en smule, at jeg ikke har fået taget før billeder af køkkenet, men jeg kan fortælle, at her hvor hylderne nu hænger, der havde vi et indbygget amerikaner køleskab før.
Nu mangler jeg kun at male vindueskarm (venter på at det der spartel tørrer...), sætte bundlister under køkkenskabene, en liste rundt langs køkkenbordet, at fuge vasken og et par fodpaneler.

Jeg må indrømme, at det giver energi og overskud at få styr på tingene. Og det er fedt at rent faktisk få færdiggjort projekter, der har stået i venteposition i 4 år...

Lykken er, at få gjort ting færdige, føle overskud og have en ultra dejlig familie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar