Så blev den smidt; bomben! Bomben, der højst sandsyneligt betyder, at vi skal sige farvel til Julias skønne, dejlige, fantastiske børnehave. For faldende børnetal og en kommunekasse der er tom betyder, at Julias lille børnehave skal lægges sammen med en anden børnehave i byen.
Jeg indrømmer blankt, at det krævede en dyb indånding og en vis mængde "nu tager du dig sammen for ikke at begynde at hyle", da jeg i børnehave læste det, for os, triste brev. For selvom brevet er formuleret efter bedste "det-her-skal-nok-blive-rigtig-godt"-evne, så er jeg i tvivl og ikke tryg ved det. Sammenlægningen er med den børnehave jeg har svoret, jeg ikke ville lægge børn til; og jeg er rigtig rigtig bange for, at det her ikke bliver rigtig godt (men måske mere rigtig skidt).
Jeg vil udtømme alle muligheder for, at vores elskede børnehave får lov til at bestå, som den er nu. Så eftermiddagen er brugt på at tale i telefon og sende mails frem og tilbage. I morgen vil jeg tage i børnehaven og fornemme, hvad stemingen blandt de andre forældre er - og der bliver forhåbentlig stablet et forældremøde på benene. En del af mig ved jo godt, at vi nok ikke har noget at skulle have sagt, at der ikke kan stilles nogle garantier om at "ånden" fra vores børnehave flytter med over i den nye, at alle vores pædagoger og medhjælpere bliver skånet for eventuelle fyringer.
Lige nu er jeg bare trist; trist på vegne af mit barn, der elsker sin lille børnehave (og som bestemt ikke vil trives i en større en af slagsen), trist på vegne af personalet, der skal igennem det her cirkus og trist på mine egne vegne, fordi jeg i bund og grund bare syntes, at det er noget møj.
mandag den 3. december 2012
tirsdag den 27. november 2012
Noget om tykke mus...
Er det ikke noget med at man skal høre sandheden fra børn (og fulde folk)?
Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:
Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?
Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?
Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.
Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!
Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.
Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:
Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?
Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?
Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.
Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!
Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.
Kram J
mandag den 26. november 2012
En dag med de tre
Jeg har tilbragt dagen sammen med de her tre dejlige skabninger, som jeg har lavet (med lidt hjælp fra ham manden min). Alberte holdt fri, fordi hendes dejlige dagplejemor var syg. Julia var hjemme, fordi hun syntes, hun skulle stå op klokken 4.30. Villads var hjemme, fordi han er på barsel :)
Vi har hygget, set Askepot 3 gange (den ene gang på engelsk, fordi Julia mente, at hun jo "skulle lære sproget"), leget, vasket en masse vasketøj, spist for mange ostehaps, kysset og krammet. En dejlig dag; kun afbrudt af tre gange trætheds-krise fra 17-17.10.
Lykken er at have mulighed for at holde en fridag helt uden for nummer sammen med sine tre børn!
Lykken er at have mulighed for at holde en fridag helt uden for nummer sammen med sine tre børn!
Kram J
lørdag den 24. november 2012
Nå men tak Julemand
Noget tyder på, at Julemanden læser med på min blog... Villads sov nemlig fra 22.15 til 1.36 uden at prutte/græde/møffe/knirke. Det betyder altså, at jeg har fået lige lidt mere end tre timers søvn i streg! At Villads så derefter blev ammet 3 gange og afsluttede sin nat klokken 5.30 med en lort helt op i nakken, det er en anden sag.
Måtte i dag tage mig selv i ikke at blive en hormonella hyle mor midt på Amgerbrogade; der stod jeg nemlig med mine to piger og så juleoptog. Jeg følte mig heldig og velsignet og glad og lykkelig, som jeg stod der.
Måtte i dag tage mig selv i ikke at blive en hormonella hyle mor midt på Amgerbrogade; der stod jeg nemlig med mine to piger og så juleoptog. Jeg følte mig heldig og velsignet og glad og lykkelig, som jeg stod der.
Kram J
ps. hvis nu Julemanden kigger med i dag også, så vil jeg gerne vågne op imorgen og være 20 kg lettere - altså 10 kg kan også gøre det ;)
fredag den 23. november 2012
Kære Julemand...
... i år ønsker jeg mig en eneste ting:
SØVN!!!
Det behøver ikke være sådan overdrevet 12 timers søvn, så meget forlanger jeg slet ikke, men jeg vil så frygtelig gerne have bare 3 (måske 4) timer i streg uden en baby, der vil ammes/have sut/fægter med arme og ben/prutter/knirker/græder/møffer.
Jeg troede faktisk, vi havde fået vores portion af børn, der ikke vil sove, men vi er åbenbart ude i endnu et eksempel - måske syntes jeg ligefrem, at han tager første pladsen?!
Her er han så: Vinderen af ikke-sove-dysten...
Sovende eller ej, så er han nu lækker!
Det lille menneske er også godt plaget af astmatisk bronkitis, og derfor har vi erhvervet sådan en her:
Selve medicinen koster en flad 20'er, men det her "AeroChamber" det koster så 315 kroner. Og man kan ligesom ikke give den billige medicin uden den dyre dims... Men altså bare det virker, så er jeg fint tilfreds med maske-dims til 315 kroner.
Lykken er at Villads griner med lyd, når man laver sjove ting.
Kram J
fredag den 16. november 2012
Det blev en god dag (synges på "lex og klatten"-måden)
For det var, hvad det blev i dag; en god dag - en af de der dage, der giver energi på kontoen.
Villads og jeg har været i mødregruppe. Og ikke nok med at det betyder hjemmebagte boller, kaffe latte i spandevis og masser af snak fra både kvinder og børn, så kom der også en massør, så de ømme mødre-skuldre kunne få en velfortjent halv time. Dejligt og afslappende...hvis vi lige ser bort fra den lille stress faktor, at Villads vågnede efter et kvarters lur lige som jeg havde lagt mig på briksen - heldigvis var der masser af mødre til at tage sig af ham.
Efter sludder og sladder i hvad der endte med at være 5 timer, så blev der handlet og hentet to dejlige piger. Gåturen hjem foregik i selvvaneligt langsomt tempo; ja man kan sagtens være 45 minutter om at gå 500 meter, når hver en sten skal kigges på, blade skal plukkes, madpakker skal tømmes og vigtigst af alt der skal snakkes om stort og småt.
Vi lavede god mad, fordi tante Tine (hun er ikke nogens tante, men min bedste og ældste veninde, så for børnene er hun tante Tine) kom på besøg. Vi spiste, hyggede, grinede, snakkede og drak lidt rødvin. Pigerne legede og Villads charmerede. Nu er der ro i det lille hjem; alle børn sover, jeg blogger og manden ser det sidste af "Notting Hill" (!?). Jeg burde gå i seng - men jeg gider ikke...
Det er sådan nogle dage, der giver energi på kontoen. Dage, hvor jeg er sammen med søde mennesker, laver god mad og hygger med dem, jeg holder af. Flere af dem...
Villads og jeg har været i mødregruppe. Og ikke nok med at det betyder hjemmebagte boller, kaffe latte i spandevis og masser af snak fra både kvinder og børn, så kom der også en massør, så de ømme mødre-skuldre kunne få en velfortjent halv time. Dejligt og afslappende...hvis vi lige ser bort fra den lille stress faktor, at Villads vågnede efter et kvarters lur lige som jeg havde lagt mig på briksen - heldigvis var der masser af mødre til at tage sig af ham.
Efter sludder og sladder i hvad der endte med at være 5 timer, så blev der handlet og hentet to dejlige piger. Gåturen hjem foregik i selvvaneligt langsomt tempo; ja man kan sagtens være 45 minutter om at gå 500 meter, når hver en sten skal kigges på, blade skal plukkes, madpakker skal tømmes og vigtigst af alt der skal snakkes om stort og småt.
Vi lavede god mad, fordi tante Tine (hun er ikke nogens tante, men min bedste og ældste veninde, så for børnene er hun tante Tine) kom på besøg. Vi spiste, hyggede, grinede, snakkede og drak lidt rødvin. Pigerne legede og Villads charmerede. Nu er der ro i det lille hjem; alle børn sover, jeg blogger og manden ser det sidste af "Notting Hill" (!?). Jeg burde gå i seng - men jeg gider ikke...
Det er sådan nogle dage, der giver energi på kontoen. Dage, hvor jeg er sammen med søde mennesker, laver god mad og hygger med dem, jeg holder af. Flere af dem...
Sådan så de ud sidste fredag, da de så disney sjov; søskende hygge på højt plan.
Lykken er dage som den i dag!
Kram J
ps. med små (vi tale bittesmå) justeringer på morgen rutinen, så havde vi en afslappet og god morgen, hvor alle kom ud af døren på den gode måde.
torsdag den 15. november 2012
En dum dum morgen
Vi har haft en dum morgen; en af dem med for lidt tid, for meget stress og ikke særlig meget overskud... Bilder mig selv ind, at det er normalt, og at alle børnefamilier har dem, men hold nu op hvor er de triste og dumme. Hader at sende Julia og Alberte ud af døren efter sådan en morgen, og selv stå tilbage med følelsen af at være underskudsmor nummer et...
Jeg ved godt, hvad der skal til for så vidt muligt at undgå sådan en morgen igen, og ja så er det jo bare om at gøre det. Det handler ikke kun om morgenens forløb, men også om aftenens, fordi for sent i seng resulterer i meget træt og meget ugidelig Julia. Så aftensmaden skal altså på bordet en halv time før nu; det vil nok de fleste dage betyde, at vi går i gang med at spise, før manden kommer hjem, men sådan er det nu engang.
Jeg ved godt, hvad der skal til for så vidt muligt at undgå sådan en morgen igen, og ja så er det jo bare om at gøre det. Det handler ikke kun om morgenens forløb, men også om aftenens, fordi for sent i seng resulterer i meget træt og meget ugidelig Julia. Så aftensmaden skal altså på bordet en halv time før nu; det vil nok de fleste dage betyde, at vi går i gang med at spise, før manden kommer hjem, men sådan er det nu engang.
Dejlige unger; knuselsker dem!
Abonner på:
Opslag (Atom)