En dum dum morgen

Vi har haft en dum morgen; en af dem med for lidt tid, for meget stress og ikke særlig meget overskud... Bilder mig selv ind, at det er normalt, og at alle børnefamilier har dem, men hold nu op hvor er de triste og dumme. Hader at sende Julia og Alberte ud af døren efter sådan en morgen, og selv stå tilbage med følelsen af at være underskudsmor nummer et...

Jeg ved godt, hvad der skal til for så vidt muligt at undgå sådan en morgen igen, og ja så er det jo bare om at gøre det. Det handler ikke kun om morgenens forløb, men også om aftenens, fordi for sent i seng resulterer i meget træt og meget ugidelig Julia. Så aftensmaden skal altså på bordet en halv time før nu; det vil nok de fleste dage betyde, at vi går i gang med at spise, før manden kommer hjem, men sådan er det nu engang.

Dejlige unger; knuselsker dem!