tirsdag den 26. juni 2012

To do list

Jeg skal have lavet en to do list over alle mine projekter; jeg har nemlig ikke helt styr på dem, og jeg kan mærke, at det stresser lidt. Især fordi jeg hele tiden får nye ideer og lyst til lige at rykke lidt om på det, der egentlig fungerer.

Jeg har begge gange, jeg har været på barsel lavet sådan en to do list, fordi jeg ellers er forfalden til ikke at få lavet noget, men tænke en hel masse over, hvad jeg gerne vil lave. Dog ved jeg at de næste 3 1/2 uge, hvor pigerne er hjemme ikke bliver så produktiv, og jeg kun kan lave projekter som jeg kan lægge fra mig og gå lidt til og fra.

Så her er der lige en foreløbig en...
- Male den store sættekasse i stuen og komme nyt tapet i
- Male sættekasse og komme tapet i sættekasse til Alberte
- Sætte billede og pom pom'er op i Julias hems
- Male skammel og sætte tapet på
- Male stigen til Julias hems
- Male børnestolen i køkkenet
- Male begge trip trap stole (er stadig lidt skal/skal ikke omkring denne)
- Købe lampeskærm i Ikea og spraymale den (jeg har droppet drømmen om Flowerpot lamper - mest fordi jeg er for nærrig)
- Sætte tapet på kommode i soveværelse
- Sy pyntepuder til soveværelse
- Sy sengetøj til lillebror
- Sy bukser til Julia (satser på det bliver imorgen - fik nemlig syet til Alberte i dag)
- Hækle en hel masse på mit granny-stripes tæppe
- Komme igang igen med sekskants patchwork tæppet (min finger er nemlig blevet god igen)
- Sy et par små puder til pigernes slagbænk
- Sortere pigernes tøj og få sat det til salg der er for småt (eller som jeg bare er træt af at kigge på)
- Lave billedvæg ved sengen (efter vi har malet hvidt i hele huset, så syntes jeg bare der mangler noget på væggene)
- Nogle små projekter med tape hist og her

Tænker at det mest er sy og hækle opgaverne, der bliver lavet her de næste par uger - og så tager jeg al maler arbejdet, når pigerne er tilbage i henholdsvis børnehave og dagpleje igen. 

 Alberte er ret vild med vores ipad, og hun er ret god til at låse den op og gå ind i diverse programmer... Dette er resultatet af hendes pilfingeri i dag...


Lykken er overblik over dejlige projekter.

Kram J

mandag den 25. juni 2012

Søvnløs

Det er, hvad jeg er for tiden. Vågner et sted mellem 3 og 4, og så kan jeg af uvisse årsager ikke sove mere. De sidste to nætter/tidlige morgner er jeg stået op, for at ligge og vende og dreje sig i sengen er ulideligt (især med gravid mave). Måske er det en del af den sidste graviditetsfase, hvor man (læs jeg) bliver lidt småskør med redebyggeri osv. Har i hvert fald meget trang til at få alt på plads og købe de sidste ting til lillebror, selvom der er 8 uger til termin og jo i den forstand er tid nok at løbe på.

Det positive ved at stå op kl 4 er, at der er helt stille i huset; jeg kan sidde og kigge på nettet, hækle lidt, se lidt tv, glo ud af vinduet uden, at der er nogle, der kalder eller vimser rundt. Bliver super inspireret af at kigge rundt i blogland, og jeg glæder mig til der tikker løn ind på fredag, så nogle af de kreative ideer kan blive finansieret. Måske skulle jeg få færdiggjort nogle af de projekter, som jeg faktisk har købt ind til og er i gang med først...

Lidt billeder fra igår

 Julia leger klæd ud leg - ved ikke lige hvad hun forestiller... De fine tegninger på benene er hendes tatoverninger (som hun kalder dem). 
 Aftensmad fra igår. Vi er begyndt at spise mere og mere vegetarisk; ikke af andre årsager end at kød er dyrt og vi sagtens kan undvære det et par gange om ugen.
Lidt pynt i vinduet. De er egentlig købt til pigernes hjørne i stuen, men der blev de for voldsomme, så de kom op i vinduet, og der pynter de ganske fint. Du kan købe dem lige her.

Dagen i dag står nok på en middagslur for mit vedkomne og ellers bare hjemmehygge med kreaprojekter, hvilket jo ikke er helt skidt.

Lykken er (tilsyneladende) at vågne tidligt syntes min krop...ved ikke om jeg sådan personligt er helt enig...

Kram J


lørdag den 23. juni 2012

Drømmer om...

Ja selv om jeg lige har haft fødselsdag, så er der stadig nogle ting, jeg drømmer om til hjemmet og lidt til mig selv...

 Smørbox fra Liebe
 Tandbørste-vaser til hele familien
 Multivase i mintgrøn
 Lyskæde fra Happy Lights - ved ikke om det lige skulle være i denne farve kombination eller en af de andre flotte.
Helt sikkert nummer et på ønskelisten! Verner Panton "Flowerpot" lampe i mint (og jeg vil gerne have to af dem). Håber, at der måske kan blive råd i næste måned...
La Cafetiere elkedel i en af disse smukke pastelfarver
Kagefad fra Liebe
Kubus stage i hvid
Ring fra Carre (har haft den med en lyserød sten, men den forsvandt for et års tid siden - tror desværre den røg i skraldespanden)

 Christiania cykel (men det kommer nok aldrig til at ske, at jeg får sådan en...)
Nike free sko til når jeg skal ud og trave alle graviditets (og hygge) kiloene af om et par måneder.

Det er godt, at der kun er 6 måneder til jul eller noget.

Kram J

fredag den 22. juni 2012

En regnvejrsdag

Sikke det har regnet i dag; det startede, da vi sad og spiste (sen) morgenmad og det er først sluttet, mens vi spiste aftensmad. Så dagen stod på indedørshygge, og ja det betyder kanelsnegle herhjemme. Julia elsker at være med og Alberte leger ganske fint med mel...



Opskrift på mormors kanelsnegle (ca. 45 stk):
som ikke er for de fedt- eller sukkerforskrækkede!
Dejen:
1/2 liter mælk
1 pk. gær
200 gram smør
2 dl. sukker
1/2 tsk. salt
2 spsk. kardemomme
1 æg
Mel til dejen passer (dvs. en blød bolledej)
Smelt smøret og kom mælken i, når det er smeltet. Kom blandingen over det smuldrede gær - opløs gæren. Kom resten af ingredienserne i. Ælt dejen.
Dejen skal hæve i ca 30 minutter.

Remonce:
(som jeg altså laver meget på slump - så det er ca. mål)
200 gram smør (blødt)
2 dl. sukker (jeg gør ofte det at jeg bruger 1 dl sukker og 1 dl brun farin)
 3 spsk. kanel

Del dejen i to, og rul den ud (sådan så den ca er 25x50 cm) og kom halvdelen af remoncen på. Rul sammen og skær sneglene ud (ca 1 1/2 til 2 cm). Jeg bager sneglene i papirmuffinsforme i en bageform med huller til muffins (så holder sneglene nemlig formen og remoncen bliver hvor den skal). Sneglene bages ved 250 grader i ca 10 minutter (alt efter hvor mørke man vil have dem).

God fornøjelse!


Lykken er at bage kanelsnegle med sine to dejlige piger...

Kram J


torsdag den 21. juni 2012

Ude godt, men hjemme bedst

Det må i sandhed være sådan vores børn har det. Vi drog mod lalandia billund mandag; og meningen var, at vi skulle være der i to nætter - mest for at komme i Legoland (da jeg egentlig ikke er så meget til det der vandland-noget). Julia havde glædet sig helt vildt, men allerede efter 6 timer i hytten, så ville hun gerne "hjem til vores gamle hus". Natten gik med skrig og skrål fra begge piger, der bestemt ikke kunne finde ro i de nye omgivelser...

Tirdagen blev brugt på et halvhjertet besøg i Legoland (rigtig rigtig glad for at vi smed næsten 900 kroner for at komme ind). Og ja så kørte vi hjem. Vi landende i "vores gamle hus" kl 22 tirsdag aften; lykken for at være hjemme var til at se på begge piger, der kviterede med at sove fra omkring kl 23 til (og nej jeg lyver ikke) 11.45 næste dag.

Hjemme har vi nydt vejret i haven og jeg har fået lavet lidt kreative projekter færdige. Fik i fødselsdagsgave de 12 månedsplatter fra Bjørn Wiinblad af min svigermor, og efter at have set, hvor fine de kunne blive her, så brugte jeg hele aftenen igår på at male. Glemte faktisk helt at spise aftensmad, fordi jeg var så optaget af at få platterne malet.


Det færdige resultat - den gule har jeg dog lavet om i dag. Planen var, at alle 12 skulle op og hænge bagved pigernes lille slagbænk, men vi endte med kun at hænge 7 af platterne op - ellers blev det for meget, så nu må jeg bare skifte lidt rundt på dem.

I haven er pæonerne og roserne sprunget ud, og jeg syntes det er dejligt at kunne hente blomster i min have. Er spændt på at se, hvor meget af den eng-blanding jeg såede sidste år i haven, der kommer igen i år.

De er simpelthen så smukke vores roser, og de dufter mindst lige så godt som de ser ud.

Julia plukkede sin egen lille "buket" igår, og jeg syntes den er meget sød og dekorativ. 

Alberte lige inden sovetid - hun syntes det er meget morsomt at få sutter på øjnene. 

Julia, der bare er så dejlig og bliver så frygtelig stor (og til tider en smule teenage-agtig). Hun nyder virkelig at have sommerferie i 5 uger, hvor hun kan tegne hele dagen og bare tulle rundt i nattøj.

I dag blev hele min gamle studiegruppe færdige som sygeplejersker (med flotte karakterer: 3 12-taller og et 10-tal). Jeg var oppe og sende god karma ind gennem døren og ønske tillykke bagefter. Underligt at tænke på, at jeg kunne have været færdig i dag - men så havde vi jo ikke Alberte Lækkermås, og hende vil jeg altså ikke undvære. Titlen som sygeplejerske skal jeg nok få, når jeg engang er færdig med at lave dejlige børn.


Lykken er at være hjemme i vores gamle hus ;) 



Kram J

søndag den 17. juni 2012

Klovneløb...

Igår var der klovneløb; det kostede 50 kr at deltage og de 40 af dem gik til hospitals klovnene - og sådan et godt formål vil vi rigtig gerne støtte. Her i Hornbæk var det søde Anja, som har hjemmesiden lirumlarumleg.dk (der helt sikkert er et besøg værd!), der stod for at arrangere løbet. På landsplan var der tilmeldt ca 1100 deltagere, og de 250 af dem var i vores lille by - da man også kunne tilmelde sig på dagen kom vi op på over 300 deltagere.

 Far og Julia klar til at løbe
 Julia i sit sejeste løbe outfit
 Alberte deltog fra barnevognen
Opvarming inden løbet blev skudt i gang

Vi fik også alle sammen en skøn goodiebag fra lirumlarumleg med perler, små bamser, små bobles dyr og en masse andet - det hele samlet i en skøn lille pose fra lirumlarumleg.

Efter løbet var det hjem og gøre klar til fødselsdag, som vi holdte for min side af familien igår. Vi var 11 voksne og 4 børn; ren hygge, god mad og børn der bare legede og legede. Alberte var oppe til 23 og var det gladeste lige til hun blev puttet (selvom hun ikke havde sovet mere end 45 minutter til middag). Julia, som jo er b-mennesker til fingrespidserne, hyggede videre efter gæsterne var gået - hun og jeg faldt i søvn i hendes seng, da den var over midnat. Men hvad vi har ferie nu og kan sove længe, hvis det er det vi vil (og vi er heldigvis velsignet med børn, der sagtens kan sove til over 9 - også selvom de ikke er kommet i seng sent).

Manden har sidste arbejdsdag i dag, så imorgen er det rigtig ferie for alle - undtagen mormor, der lige har 14 dage tilbage på jobbet. Vi skal ikke udenlands, da jeg jo er ved at være rimelig gravid. Men vi skal en tur til lalandia og legoland, vi skal i zoo, i tivoli og forhåbentlig så kommer sommeren bare lidt til Danmark, så vi også kan komme en tur på stranden... 

onsdag den 13. juni 2012

Færdig?!

... eller i hvert fald næsten færdig med alle de (store) projekter, som skulle laves herhjemme. Stuen har fået maling både på vægge og loft, og der er kommet nyt tapet op på vores endevæg.

Første bane nyt tapet, der bliver sat på. Jeg syntes egentlig vores gamle tapet stadig var pænt, men det var for mørkt til en hel væg og det blev meget brunt i brunt med en brun sofa også. Det har virkelig lysnet og åbnet rummet op, at væggene nu er hvide (i stedet for sandfarvet) og at tapet ligeledes er hvidt med et diskret mønster. Manden var bange for, at væggen ville komme til at ligne en brudekjole, men det syntes jeg bestemt ikke den gør (han snakkede også noget om programmet "Herre i eget hus"... og om han snart var kandidat?!). Kommer lige med et billede af det færdige resultat, når vi har fået sat lamper, billeder osv op igen.

Når vi nu havde alle møbler samlet i midten af stuen, så har vi også flyttet lidt om på vores spisebord og pigernes legeområde. Nu skal vi så lige finde en lampe til over spisebordet - og jeg er bange for at det bliver en prøvelse...

Så de projekter der mangler (og som kræver at manden hjælper mig) er:
- Paneler under køkkenskabene - de skal bare skæres til og sættes op, så tror egentlig det er en ret let opgave, men af uvisse årsager bliver den ikke lavet.
- Fodpaneler i gangen
- En lille fuge rundt i kanten på bordpladen i køkkenet
Det var det...ikke meget når man tænker på at listen for 4 uger siden var meget meget lang og meget meget uoverskueligt.

Min egen liste med projekter, der skal laves er en del længere, men det gør ikke noget for de er af den hyggelige slags. Nu hvor der er styr på de store flader herhjemme, så kan jeg også bedre bruge tid og energi på de små hyggelige projekter.

Nårh ja, så blev jeg jo klippet igår; kort, som i kort kort. Og jeg smider gerne et billeder, når jeg ikke lige har maling i håret og ikke har sat det sådan rigtig. Jeg er vildt glad for det, og er sikker på, at det var det rigtige at lade lokkerne falde.

Lykken er at vi har ferie lige om lidt...


Kram J