Jeg er her stadig...

...men vi har bare haft en måned med snot, mellemørebetændelse, rota-virus, mere snot, mere mellemørebetændelse, feber i en måned uden pause og masser af ingen søvn. Vi er næsten igennem (håber jeg så sandelig), for på onsdag skal Villads have dræn i begge ører.

 Dejlige Kong Villads

 Alberte Lækkermås på en af de gode dage

 Fredags hygge på vej hjem

 Kærlighed på duggede ruder

 Mellemørebetændelse og høj feber 

 Jeg er begyndt på at leve efter lchf principperne med stor succes; her det blomkåls pizza

 Lille badenymfe

 Vognene

 LCHF

 Alberte med rota virus; det lille pus kunne intet holde i sig

 Lidt nyt tøj til mig

 Store dejlige Julia, der putte sover

Pigerne spiller Hay Day sammen; virkelig hyggeligt, selvom de lidt ødelægger moderens og faderens stategier for spillet.

Så jeg er her stadig, men i sygdom og ingen søvn, der har jeg ikke overskud til at blogge (eller for den sags skyld ret meget andet). Men der er sket en masse både i huset og i hoved og med fremtids planerne - og det hele er af den gode slags. 

Lykken er her...

Kram J 

Uheldig?

Jeg indrømmer blankt, at jeg har en svaghed for visse tøjmærker til mine unger - men på det sidste har jeg været uheldig med mine køb.

Købte en Småfolk heldragt, og efter Villads havde haft den på to gange så går der to trykknapper.

Øv for pokker, når jeg nu lige er så vild med de store æbler og de dejlige farver. Skrive skrive skrive frem og tilbage med den internet butik jeg havde købt den hos; de havde (selvfølgelig) ikke flere dragter i Villads' størrelse, så jeg fik den ombyttet til en anden lækker Småfolk dragt. 

Men lykken var kort...

...for der gik sørme en trykknap på denne dragt også. Hvad sker der?! Har Villads i virkeligheden meget tykke ankler? Skrive skrive skrive igen til butik, og denne dragt er selvfølgelig også udsolgt. Jeg kan sagtens få en anden ny dragt eller et tilgodebevis; jeg skal bare lige sende den defekte dragt retur. Hvilket er helt fair, men bare skide (ja undskyld sproget) besværligt, når nærmeste posthus ligger 7 km væk og jeg ikke har en bil...

Nå jeg og det ender ikke her...nej nej nej, for igår havde Villads en helt ny (som i lige købt) body på fra Danefæ, og da han så ellers har set lækker ud i den en hel dag og det er tid til nattøj, så ved jeg ikke hvad der sker, men min finger går i hvert fald igennem stoffet på det ene ærme.

Det kører bare herhjemme... Så igen skrive skrive skrive nu til anden internet butik, hvor bodyen er købt. Og jeg ved ikke lige havd jeg gør, hvis de ikke har flere bodyer i den rigtige farve og størrelse; jeg bliver i hvert fald så tøsefornærmet, som man overhoved kan.

Og så er det bare her jeg tænker, at det overhoved ikke kan betale sig at ofre på det dyre tøj,

når det nu alligevel har tænkt sig ikke at holde... 

Har desuden fået angst for trykknapper der går i stykker, og der derfor nu über forpasselig 

hver gang jeg er i kontakt med dem - hvilket jo kun er ca 800 gange i døgnet

med to blebørn...

Så yndig at det næsten gør ondt...

Kong Villads

Så fik vi igen besøg af sundhedsplejersken, og hun skulle traditionen tro veje og måle ham. Den lille baby på 5 måneder vejer 9,1 kg og måler 70 cm...til sammenligning så vejede Alberte igår til 2 års undersøgelse 11,3 kg og var 85 høj. Så ham kong Villads er vidst rimelig stor baby-basse, og bruger iøvrigt også str. 74 og 80 i tøj.

Alberte Lækkermås 2 år

Tænk engang at hun allerede er 2 år vores skønne Alberte Lækkermås.

Her er lidt billeder af Albertes første to år:

 Få dage gammel; lille og spæd

 1 måned; smilende og dejlig

 6 måneder; babytyk på den rigtige måde

 1 år; oppe på to ben og fuld fart fremad

18 måneder; sød, fræk, skøn pige

2 år; snakkende, empatisk, elskværdig lille- og storesøster

Det rammer en lige i hjertet, når man sidder og kigger billeder igennem; tænk at vi har skabt sådan et lille perfekt menneske, tænk at vi har fået lov at få sådan en stor gave, 

tænk hvor meget der sker på 2 år.

Alberte er sådan et barn der er meget lige til; hun hviler i sig selv og udstråler ro. Hun charmerer alle hun møder med sit smil, sit grin, sine sjove ansigter og alle sine ord.

Hun er noget helt særligt! Og vi elsker hende mere end ord nogensinde vil kunne beskrive...

Lykken er at være forældre til Alberte Lækkermås

Kram J

ps. to blog indlæg på en dag...hvad sker der?!

Der var engang...

...en lyst til at blogge; en lyst til at vise hverdagsglimt, kreative idéer, billeder af mine dejlige unger

MEN

så blev vi en familie med tre små børn, og så var det ligesom, at der ikke var tid,

overskud eller lyst til at blogge overhoved.

Nu melder lysten sig igen - måske fordi jeg har sovet et par nætter i træk uden

at blive vækket (vi takker manden min og min kære mor for at tage

natten med Villads).

Så jeg er tilbage; ved ikke om det er for fuld skrue, men jeg er her.

Siden sidst:
- Julia har fået en rokketand, selvom hun ikke er 5 år endnu. Ved ikke helt hvad jeg skal syntes eller tænke om det faktum, at jeg har en datter der er stor nok til at have en rokketand - det minder
mig unægteligt om, at jeg i hvert fald ikke bliver yngre.
- Alberte er blevet 2 år!? Der var igen noget med tid, og hvor den blev af. Hun er
så sjov for tiden og charmerer alt og alle på sin vej.
- Villads er 5 måneder, og vi prøver det der grød rigtig meget, men det gider den
unge mand ikke.
- Allan arbejder, og det går faktisk rimelig godt på jobbet. Han har vundet en cykel, fordi han var den
bedste i firmaet til noget med nogle marketingspakker (tror jeg nok).
- Jeg er gået på slank...skal lige smide 20 kg. Der er lang vej og jeg er allerede
utålmodig. Og jeg skal løbe 10 km 12/5, så jeg træner (forbandede sne må godt gå væk nu!).

Tre af de lækre.

Lykken er at have fået overskud til at begynde at blogge igen

Kram J

Det står sløjt til...

...med overskuddet for tiden. Og det der skulle være en hyggelig juleferie endte mest om 

at overleve og ikke gå ned med flaget. Det handler rigtig meget om søvn; for søvn er ikke noget jeg har set så meget til de sidste 4 måneder. Heldigt for mig og for børnene, så har de 

en fantastisk far og en skøn mormor, der har taget over og sendt mig i seng, når jeg ikke kunne hænge sammen mere. Det har også handlet om sygdom; Villads lider stadig meget af astmatisk bronkitis, 

og vi farer til lægen og vagtlægen hele tiden. Han er nu opstartet i ny medicin efter besøg hos lægevagten nytårsdag om formiddagen - det hjælper lidt, men hans vejrtrækning er stadig meget generet.

Men det har kostet amningen...desværre. Ingen søvn giver ingen mælk, og jeg fandt (ved et tilfælde) ud af, at vores dejlige Villads ikke havde taget på de sidste tre uger. Startede derfor op med flaske, og jeg tænkte, at jeg kunne amme og give flaske, men sådan er det ikke blevet; nu er det et helt døgn siden jeg sidst ammede og ja, der er ikke mere at komme efter der. Det er vemodigt, men sådan er det nu en gang.

Overskuddet er så småt ved at vende tilbage, og i dag har Villads slet ikke været ked eller utilfreds (trods skidt vejrtrækning).

Lidt billeder fra de sidste par uger...

 Trunte-pigerne i bad; længe leve flexi bath

 Den der Ipad...

 Manden min, der blev hårdt ramt af en øje virus mellem jul og nytår

 Villads med en julegave fra farmor og farfar

 Mit første færdige strikkeprojekt; en kjole til Alberte (er ret så glad for resultatet)

Den lækre Villads, der til trods for manglende vægtstigning jo ikke ligner en, der mangler noget.

Alt kreativt har stået på standby i de sidste uger, men nye (og gamle) idéer blomstrer, og jeg glæder 

mig til at komme i gang. Og så er der det der vægttab og træning til kvindeløb i maj, der skal skydes i gang fra imorgen. 

2013 skal nok blive et godt år!

Det dersens instagram

Nå ja når der nu er så meget snak om instagram, så måtte jeg jo også lige og kigge lidt. Jeg kan godt se, at det er noget man (læs jeg) kan blive fanget af.

Jeg har en smule startvanskeligheder...fx bliver den ved med at bede mig om at tilladelse til at gemme mine billeder, men jeg kan ikke finde ud af det - er altså ikke lige så fix til sådan noget. Der står bare 1. open settings, 2. tap privacy - photos og 3. set instagram to ON. Og ja det virker jo enkelt, men jeg kan ikke finde ud af det... Nogle instagram mestrer, der vil forklare det, skære det ud i pap og bøje det i neon for mig?

Kunne ikke komme til at hedde frukonemor på instagram (hvorfor?!), men så endte det med villajubel; og det syntes jeg passer meget godt.

Når man er syg...

...så må man ligge på sofaen hele dagen og se alt det tv, man vil!

Julia fik feber lørdag aften, og igår virker det som om hendes hoved nærmest eksploderede i snot. Hun er så forkølet; helt stoppet til i næsen, hævede øjne og bare mat. Så er det jo heldigt, at jeg er på barsel og har alle muligheder for at holde hende hjemme. Jeg er ret sikker på, at hun ikke når i børnehave inden jul - men vi går nok lige derop et smut imorgen og siger god jul og henter jule hemmeligheder.

En helt særlig veninde...

Jeg har en rigtig god veninde; en veninde, som jeg snakker med hver eneste dag, en veninde, som jeg kan grine og græde med, en veninde, som deler min kærlighed for Kähler og lækkert børnetøj, en veninde, som jeg aldrig har mødt, men som alligevel er en stor del af mit liv.

Vi har "mødt" hinanden via en terminsgruppe på min-mave.dk dengang vi var gravide med vores januar 2011-børn. Skæbnen ville, at vi blev gravide begge to i december 2011 med termin samme dag - og fødte med en dags mellemrum i august 2012.

Vi skriver meget sammen; om alt muligt og ingenting. Hun lytter til min ynk, når vi endnu en gang har haft en møj nat (som i nat fx), hun lytter til mit brok uden at komme med irriterende gode råd, hun får mig til at grine - og i dag fik hun mig til at græde på den gode måde.

Vi har i fællesskab savlet over Aplicattas smukke funghi svampe. Og i dag kom postbudet med en pakke til mig fra min veninde; en smuk funghi svamp! Den er i sig selv smuk og pynter allerede i vindueskarmen, men tanken bag den er endnu smukkere. Det varmer mit hjerte at vide, at jeg har sådan et dejlig menneske i mit liv; som tænker på mig og sender en fin gave bare fordi hun syntes, at den skal jeg have. Hun er guld værd i mine øjne.

Så søde veninde; tak fordi du er som du er, og tak fordi du er i mit liv!

Kære søde lille Villads

Du er verdens lækreste lille drengebarn og jeg elsker dig så højt så højt

MEN! 

Ville det være for meget at forlange, at du sov mere end en time af gangen i løbet af natten?

Din mor er træt...meget meget træt

Klistermærker...

 Der var engang en lille pige, der fandt nogle af klistermærker.

 Den lille pige fandt det mest nærliggende at pynte sin lillebror med klistermærker.

Og den lille piges lillebror, ser faktisk ud som om han syntes, det er helt ok.

Sådan ser man ud, når man er lillebror til en lille pige med klistermærker.

Børnehave øv bøv

Så blev den smidt; bomben! Bomben, der højst sandsyneligt betyder, at vi skal sige farvel til Julias skønne, dejlige, fantastiske børnehave. For faldende børnetal og en kommunekasse der er tom betyder, at Julias lille børnehave skal lægges sammen med en anden børnehave i byen.

Jeg indrømmer blankt, at det krævede en dyb indånding og en vis mængde "nu tager du dig sammen for ikke at begynde at hyle", da jeg i børnehave læste det, for os, triste brev. For selvom brevet er formuleret efter bedste "det-her-skal-nok-blive-rigtig-godt"-evne, så er jeg i tvivl og ikke tryg ved det. Sammenlægningen er med den børnehave jeg har svoret, jeg ikke ville lægge børn til; og jeg er rigtig rigtig bange for, at det her ikke bliver rigtig godt (men måske mere rigtig skidt).

Jeg vil udtømme alle muligheder for, at vores elskede børnehave får lov til at bestå, som den er nu. Så eftermiddagen er brugt på at tale i telefon og sende mails frem og tilbage. I morgen vil jeg tage i børnehaven og fornemme, hvad stemingen blandt de andre forældre er - og der bliver forhåbentlig stablet et forældremøde på benene. En del af mig ved jo godt, at vi nok ikke har noget at skulle have sagt, at der ikke kan stilles nogle garantier om at "ånden" fra vores børnehave flytter med over i den nye, at alle vores pædagoger og medhjælpere bliver skånet for eventuelle fyringer.

Lige nu er jeg bare trist; trist på vegne af mit barn, der elsker sin lille børnehave (og som bestemt ikke vil trives i en større en af slagsen), trist på vegne af personalet, der skal igennem det her cirkus og trist på mine egne vegne, fordi jeg i bund og grund bare syntes, at det er noget møj.

Noget om tykke mus...

Er det ikke noget med at man skal høre sandheden fra børn (og fulde folk)?

Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:

Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?

Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?

Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.

Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!

Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.

Kram J

En dag med de tre

Jeg har tilbragt dagen sammen med de her tre dejlige skabninger, som jeg har lavet (med lidt hjælp fra ham manden min). Alberte holdt fri, fordi hendes dejlige dagplejemor var syg. Julia var hjemme, fordi hun syntes, hun skulle stå op klokken 4.30. Villads var hjemme, fordi han er på barsel :)

Vi har hygget, set Askepot 3 gange (den ene gang på engelsk, fordi Julia mente, at hun jo "skulle lære sproget"), leget, vasket en masse vasketøj, spist for mange ostehaps, kysset og krammet. En dejlig dag; kun afbrudt af tre gange trætheds-krise fra 17-17.10.

Lykken er at have mulighed for at holde en fridag helt uden for nummer sammen med sine tre børn!

Kram J

Nå men tak Julemand

Noget tyder på, at Julemanden læser med på min blog... Villads sov nemlig fra 22.15 til 1.36 uden at prutte/græde/møffe/knirke. Det betyder altså, at jeg har fået lige lidt mere end tre timers søvn i streg! At Villads så derefter blev ammet 3 gange og afsluttede sin nat klokken 5.30 med en lort helt op i nakken, det er en anden sag.

Måtte i dag tage mig selv i ikke at blive en hormonella hyle mor midt på Amgerbrogade; der stod jeg nemlig med mine to piger og så juleoptog. Jeg følte mig heldig og velsignet og glad og lykkelig, som jeg stod der.

Kram J

ps. hvis nu Julemanden kigger med i dag også, så vil jeg gerne vågne op imorgen og være 20 kg lettere - altså 10 kg kan også gøre det ;)

Kære Julemand...

... i år ønsker jeg mig en eneste ting:

SØVN!!!

Det behøver ikke være sådan overdrevet 12 timers søvn, så meget forlanger jeg slet ikke, men jeg vil så frygtelig gerne have bare 3 (måske 4) timer i streg uden en baby, der vil ammes/have sut/fægter med arme og ben/prutter/knirker/græder/møffer. 

Jeg troede faktisk, vi havde fået vores portion af børn, der ikke vil sove, men vi er åbenbart ude i endnu et eksempel - måske syntes jeg ligefrem, at han tager første pladsen?! 

Her er han så: Vinderen af ikke-sove-dysten...

Sovende eller ej, så er han nu lækker!

Det lille menneske er også godt plaget af astmatisk bronkitis, og derfor har vi erhvervet sådan en her:

Selve medicinen koster en flad 20'er, men det her "AeroChamber" det koster så 315 kroner. Og man kan ligesom ikke give den billige medicin uden den dyre dims... Men altså bare det virker, så er jeg fint tilfreds med maske-dims til 315 kroner.

Lykken er at Villads griner med lyd, når man laver sjove ting.

Kram J

Det blev en god dag (synges på "lex og klatten"-måden)

For det var, hvad det blev i dag; en god dag - en af de der dage, der giver energi på kontoen.

Villads og jeg har været i mødregruppe. Og ikke nok med at det betyder hjemmebagte boller, kaffe latte i spandevis og masser af snak fra både kvinder og børn, så kom der også en massør, så de ømme mødre-skuldre kunne få en velfortjent halv time. Dejligt og afslappende...hvis vi lige ser bort fra den lille stress faktor, at Villads vågnede efter et kvarters lur lige som jeg havde lagt mig på briksen - heldigvis var der masser af mødre til at tage sig af ham.

Efter sludder og sladder i hvad der endte med at være 5 timer, så blev der handlet og hentet to dejlige piger. Gåturen hjem foregik i selvvaneligt langsomt tempo; ja man kan sagtens være 45 minutter om at gå 500 meter, når hver en sten skal kigges på, blade skal plukkes, madpakker skal tømmes og vigtigst af alt der skal snakkes om stort og småt.

Vi lavede god mad, fordi tante Tine (hun er ikke nogens tante, men min bedste og ældste veninde, så for børnene er hun tante Tine) kom på besøg. Vi spiste, hyggede, grinede, snakkede og drak lidt rødvin. Pigerne legede og Villads charmerede. Nu er der ro i det lille hjem; alle børn sover, jeg blogger og manden ser det sidste af "Notting Hill" (!?). Jeg burde gå i seng - men jeg gider ikke...

Det er sådan nogle dage, der giver energi på kontoen. Dage, hvor jeg er sammen med søde mennesker, laver god mad og hygger med dem, jeg holder af. Flere af dem...

Sådan så de ud sidste fredag, da de så disney sjov; søskende hygge på højt plan.

Lykken er dage som den i dag!

Kram J

ps. med små (vi tale bittesmå) justeringer på morgen rutinen, så havde vi en afslappet og god morgen, hvor alle kom ud af døren på den gode måde.

En dum dum morgen

Vi har haft en dum morgen; en af dem med for lidt tid, for meget stress og ikke særlig meget overskud... Bilder mig selv ind, at det er normalt, og at alle børnefamilier har dem, men hold nu op hvor er de triste og dumme. Hader at sende Julia og Alberte ud af døren efter sådan en morgen, og selv stå tilbage med følelsen af at være underskudsmor nummer et...

Jeg ved godt, hvad der skal til for så vidt muligt at undgå sådan en morgen igen, og ja så er det jo bare om at gøre det. Det handler ikke kun om morgenens forløb, men også om aftenens, fordi for sent i seng resulterer i meget træt og meget ugidelig Julia. Så aftensmaden skal altså på bordet en halv time før nu; det vil nok de fleste dage betyde, at vi går i gang med at spise, før manden kommer hjem, men sådan er det nu engang.

Dejlige unger; knuselsker dem!

Noget om en sukkergris

Og sukkergrisen ja det er mig. Det er kørt helt af sporet, og jeg spiser alt alt for meget sukker - men til mit eget forsvar, så har jeg (masser) af gode (eller rimelig dårlige) undskyldninger; her følger et par af dem:

1. Villads sover ikke, og det er ikke en gang løgn. I nat var vi oppe (som i helt lysvågne) fra kl. 1 til 3. Så sov han hele 45 minutter, og var atter vågen. Mellem 3.45 og 6 var vi vågne og sov i intervaller på ca. 20 minutter. Så er man altså træt, når man skal op. Og når man er så træt og underdrejet af søvnunderskud, så har man ret til chokolade, det står i reglerne (i hvert fald i mine gode undskyldnings regler!).

2. Jeg har jo lige født...eller lige og lige er måske så meget sagt, for Villads er jo snart tre måneder. Siger man ikke at en fødsel (også selvom den kun tog en time og 20 minutter) er som at løbe et marathon? Så er det vel rimeligt, at man restituerer i en tre måneders tid bagefter.

3. Det er jo min sidste barsel.

Men men men, det holder jo ikke. Det holder jo ikke, at jeg slæber rundt på lidt ekstra graviditets kilo og for mange gamle hygge kilo. Så....i morgen, der står den altså på sundhed - ikke på den fanatiske måde, men på den fornuftige måde. Det betyder, at jeg ikke skal have sukker i min kaffe mere (det er sgu da også en dårlig vane...), jeg skal ikke spise knækbrød med pålægchokolade (og lidt for meget smør) til morgenmad og jeg skal ikke købe det der guf med hjem.

Jeg er kommet i gang med at løbe igen (og hvor er det fantastisk at gå ud af døren med det musik jeg godt kan lide meget højt i ørerne og have en halv time helt for mig selv!), og min gode mødregruppe træner jo også en gang om ugen (så skal vi så bare lige lade være med at drikke kaffe latte og spise kage bagefter).

Men nu hvor det er min sidste sukkegris aften, så skal den udnyttes fuldt ud med ynglingschokoladen...

Kram J