søndag den 3. juni 2012

Meget stille...

Der har været meget stille på bloggen de sidste par dage; vi har været underdrejet af søvnunderskud, da Albertes fantastiske sovehjerte er forsvundet samtidig med snot og host indtog hendes lille krop. Onsdag kom hun (endelig) på penicilin, og natten til i dag sov hun 12 timer i streg! Tiltrængt både for hende selv og hendes trætte, hormonelle, gravide moar.

Ellers tager byggeprojekter og maleropgaver efterhånden form herhjemme. Vi fik malet Julias værelse (hvor vi også sover) i fredags og igår drog vi mod Ikea, fordi manden fik den fantastiske ide at bygge en seng på Ikeas malm kommoder. Vi mangler i den grad opbevaringsplads efter mormor flyttede ind i vores gamle bryggers/mega roderum. Vi har ryddet meget op og smidt meget ud, men der er bare nogle ting som skal gemmes.

Ja hvorfor sidde i vognen, når man nu kan stå i en spand.

Foran ligger et større oprydningsarbejde og et par ture på lossepladsen, men jeg kan se og fornemme, at vi bare bliver rigtig glade for resultatet (selvom jeg var ved at få en psykotisk nedsmeltning i fredags over rod, malerbøtter, snottet barn og ja jeg syntes sgu bare det hele var vildt uoverskueligt!).

Manden, ungerne og mormor holder fri imorgen og tirsdag (mormor også onsdag). Planen er at alle rum undtagen stuen skal være færdige onsdag eftermiddag - men min erfaring siger mig, at jeg ikke skal blive skuffet, hvis dette ikke er tilfældet...

Og nårh ja, så har manden og jeg haft både 10 års kærestedag den 1. juni og 5 års bryllupsdag den 2. juni. Vi skulle have været ude og spise en af dagene, men det blev ikke til noget. Vi har det til gode - og det glæder vi os nu også til. Har helt lyst til at finde brudekjolen frem og bare beundre den og mindes verdens bedste fest. 

Lykken er at være gift med min go' mand!

Kram J

onsdag den 30. maj 2012

Jeg burde

1. rydde op (evighedsprojekt herhjemme åbenbart!)
2. tørre støv af (trænger virkelig meget)
3. støvsuge (er det kun herhjemme, det er en nødvendighed at støvsuge hver eneste dag?!)
4. vaske gulv (øj det trænger...)
5. lægge vasketøj sammen og sætte en vask mere over (hader hader hader at lægge vasketøj sammen)

Men jeg sidder i min sofa med min dyne og ser tv, for jeg er træt - helt vildt træt. Af uvisse årsager så kunne jeg ikke sove i nat, så først kl 3.30 sov jeg, og Alberte besluttede så at starte sin dag kl 5.30 (hvilket er uhørt tidligt herhjemme). Så to timers dejlig søvn til mig...

Julia er i børnehave og jeg har lige brugt de sidste 40 minutter på at overbevise Alberte om, at hun også er træt. Nu håber jeg (krydser fingre og alt det der) at hun sover i et par timer, så jeg også kan sove.

Godnat! eller god middagslur...


tirsdag den 29. maj 2012

Igår...

...gik jeg i gang med at skrive, men så skulle Julia puttes (og mente bestemt at det var mors tur...). Og jeg faldt i søvn efter tre ultra lange bøger - hvorfor har har vi lært hende, at tre bøger er det hun skal have læst hver aften?!

Igår vågende Alberte kl 03.38 (og jeg kan fortælle jer, at på det tidspunkt, der synger fuglene helt vildt - og det er faktisk ret hyggeligt at ligge og lytte til, hvis det ikke var fordi, Alberte skrålede om kap med fuglene...). Enden på skrigeriet blev, at Alberte kom med ind i vores seng og endelig faldt til ro...og der var kl 5.30. Alberte plejer aldrig kunne sove sammen med os - og jeg indrømmer blankt, at jeg i al hemmelighed syntes, det var ret så hyggeligt, at hun gad ligge og putte sammen med mig.



Hele dagen igår stod mest i feberens tegn igen. Men i håbet om, at den lille dame ville tage sig bare en lille lur, gik vi en tur med hende i barnevognen ned til strandlegepladsen. Alberte sov ikke, men vi hyggede en times tid dernede, og Julia fik brændt lidt krudt af.

På vejen hjem fik vi en lille is, og det kunne den feberramte godt lide...

 Ok isen var måske ikke ligefrem lille, men når man har feber, så er alt vel tilladt?
I dag har Alberte og jeg været hjemme. Jeg syntes faktisk, hun havde det bedre her til formiddag, men feberen sneg sig atter op på godt 39 her til eftermiddag. Giver nok lige lægen et ring imorgen for nu har hun haft feber on/off i 14 dage, hvoraf de sidste tre dage har den ligget mellem 39 og 40.

Husprojekterne (og alt det andet kreative) er lige nu i bero, men hvad de løber jo heller ingen steder. Har dog sat en deadline, der hedder den 15. juni for den 16. skal vi holde min fødselsdag og der begynder Allans ferie (og den skal bruges på familiehygge, tur til legoland, tivoli, zoo, besøg hos venner osv osv).

Lykken er at have en rester i fryseren til de der dage, hvor madlavningen bare skal gå hurtigt!


Kram J

søndag den 27. maj 2012

Blomster i haven

Dagen startede med skyer, men hurtigt kom solen frem og det blev endnu en dejlig dag. Tænk manden har haft ferie i en uge og det har været godt vejr alle dage - det er vidst mere held end forstand...

Alberte har igen feber; 39,8 stod termometeret på da hun vågnede efter middagslur, så os afsted til lægevagten, der kom med dommen: "snot i lange baner". Vi købte pizza og lækker hjemmelavet italiensk is med hjem, og det passede den unge feberramte dame godt.

Alberte i morges. Hun ville have jakke på (jo nok fordi hun elsker at være ude og forbinder jakken med at "nu går vi ud", men energien var mere til at ligge på pudemadrassen med sut og kanin.

Vi har fået nået rigtig meget i haven i dag trods pyller Alberte. Julia, manden og mormor kørte ud til vores ynglings gartneri for at købe "hængeplanter". Det ser ikke ud af meget, når man kommer dertil, men inde bagved bugner det med skønne og meget billige blomster. De kom hjem med tre store smukke petuniaer til den nette sum af 300 kr i alt. De holder hele sommeren, men man skal være efter dem med vand for de vil have meget.



Jeg syntes, det er skønt at fylde haven op med blomster - og jeg skal virkelig styre mig, når vi er på planteskoler eller gartnerier, for jeg kommer tit hjem med mere, end der er plads til i haven.

Det var mandens sidste feriedag (ja de der ejendomsmæglere er jo ikke fredet i pinsen), og vi ser tilbage på en uge med godt vejr alle dage, masser af familie hygge, masser af projekter indendørs og udendørs er blevet lavet: altså en perfekt ferie! Dejligt at han kun skal arbejde 3 uger og så tager vi 3 ugers ferie igen.

Lykken er, når huden dufter af sommer, sol og varme!


Kram J

lørdag den 26. maj 2012

Aktiv dag...

Vi har fået nået en masse i dag; bygget sandkasse, næsten færdig med hems, malet lidt møbler og jeg har fået tapet i begge bogkasser og det lille vægskab til Julias værelse.

 Minifras med friske hindbær er lækker morgenmad for Alberte Lækkermås
 Min morgenmad; smilende æg, bær og brød med den hjemmelavede nutella
 Alberte er blevet ret glad for at "cykle" rundt på denne lille mariehøne-cykel-ting
 Julia kreerede lige et lyssværd af tusser og tape
 Feberramt (igen) Alberte, der allerede sov til middag kl 11, mens alle naboerne slog græs og manden hamrede og savede, så vi kunne få sandkassen lavet.
 Klar, parat, sandkasse!
Find fejlen... Mænd, der normalt sidder på kontor skal ikke kaste sig ud i større byggeprojekter...

Sandkassen blev færdig - og det dyreste var sandet, der løb op i 800 kroner! Vi bor lige ved Hornbæk Strand, men man må jo ikke "låne" sand fra stranden, så vi måtte købe det i dyre domme. Hemsen er næsten færdig med at blive bygget (så mangler al malerarbejdet, som jo er min opgave). Julia elsker den allerede og kravler op og ned. Nu skal jeg så lige lære at slappe af, mens hun kravler op og ned... Både bogkasser og det lille skab er blevet rigtig fine, men jeg mangler greb til dem - og jeg ville jo rigtig gerne have nogle af Anne Blacks greb, men det ender nok med at blive for dyrt trods alt.

Ellers ligner der noget der er løgn herhjemme - men er det ikke noget med at genier behersker kaos? Glæder mig ret så meget til al det her byggeri er færdig imorgen, og vi så "bare" mangler malerarbejdet i soveværelse og stue.

Lykken er, at vi i dag har nået en masse, som jeg troede vi ikke ville nå her i mandens ferie.

God melodi granprix aften - kram J




fredag den 25. maj 2012

Fødselsdagsønsker...

 Lidt af det jeg ønsker mig...
 Ditte Fischers "Skraldevaser" triple - set hos stilleben.dk

 Hjertering af Lone Kejser - set hos stilleben.dk
 Converse All Stars i coral
 Lysestager - set hos stilleben.dk



 Kähler Mano kande turkis - set hos livingstylish.dk
 Kähler Mano kop pink (eller andre skønne farver) - set hos livingstylish.dk
Håndklæder fra Huose doctor - set hos nordhjem.dk
 Finnsdottir Pipanella Big Flower lille - set hos luxoliving.dk
 Finnsdottir Pipanella Daisy - set hos luxoliving.dk
 Dust vaser fra Anne Black - set hos luxoliving.dk
Finnsdottir Pipanella Dotted Turkis - set hos luxoliving.dk

Ønsker mig mest ting til hjemmet - og helst pynte ting. Med termin i midt august, så er det bare ikke så sjovt at ønske sig tøj (forudser mig selv som strandet hvalros hele sommeren med masser af vand i ben/fødder/hænder og hoved - og det kan alverdens lækre tøj ikke rette op på...desværre). 

Vores dag...

Lidt billeder fra vores dag...

Sovende Julia. Hendes hud har det lidt bedre, men alle former (også den der dermalog) creme kan hun slet ikke holde ud at få på; hun græder og siger at det gør ondt og brænder. Glæder mig til om 3 uger, når vi ved, hvad det er, hun ikke kan tåle, og vi kan gøre noget andet end bare give en allergipille.


 Julia fylder badebsinnet op...

 Aftensmaden; grillet sandart, nye danske kartofler, majs og grønne asparges - mums!

 Lidt (eller faktisk ret meget) te kom med posten i dag - sidder i skrivende stund og nyder en kop "Les fleurs de Paris".

 Hjemmelavet nutella hældes på glas.

 En tur i køleskabet og så er den klar til morgenmaden i morgen - eller evt en lille natmad til den gravide...

 De tapeter jeg fik hjem igår (købt af Anita på Trendsales). De er så fine alle 5, og jeg glæder mig til at se dem i diverse bogkasser, skabe, sættekasser osv.

 Stof fra stof2000 til et par tunikaer til tøserne.

Stof-pakke (også fra Anita på trendsales). 27 stykker i str. 30x30 cm. Helt sikkert ikke den sidste stof-pakke jeg køber derfra - har patchwork sengetøj, sengetæpper og puder i tankerne.

Lykken er, når Julia og Alberte leger fangeleg, og de begge får grineflip midt i det hele.

Kram J