Når man er syg...

...så må man ligge på sofaen hele dagen og se alt det tv, man vil!

Julia fik feber lørdag aften, og igår virker det som om hendes hoved nærmest eksploderede i snot. Hun er så forkølet; helt stoppet til i næsen, hævede øjne og bare mat. Så er det jo heldigt, at jeg er på barsel og har alle muligheder for at holde hende hjemme. Jeg er ret sikker på, at hun ikke når i børnehave inden jul - men vi går nok lige derop et smut imorgen og siger god jul og henter jule hemmeligheder.

En helt særlig veninde...

Jeg har en rigtig god veninde; en veninde, som jeg snakker med hver eneste dag, en veninde, som jeg kan grine og græde med, en veninde, som deler min kærlighed for Kähler og lækkert børnetøj, en veninde, som jeg aldrig har mødt, men som alligevel er en stor del af mit liv.

Vi har "mødt" hinanden via en terminsgruppe på min-mave.dk dengang vi var gravide med vores januar 2011-børn. Skæbnen ville, at vi blev gravide begge to i december 2011 med termin samme dag - og fødte med en dags mellemrum i august 2012.

Vi skriver meget sammen; om alt muligt og ingenting. Hun lytter til min ynk, når vi endnu en gang har haft en møj nat (som i nat fx), hun lytter til mit brok uden at komme med irriterende gode råd, hun får mig til at grine - og i dag fik hun mig til at græde på den gode måde.

Vi har i fællesskab savlet over Aplicattas smukke funghi svampe. Og i dag kom postbudet med en pakke til mig fra min veninde; en smuk funghi svamp! Den er i sig selv smuk og pynter allerede i vindueskarmen, men tanken bag den er endnu smukkere. Det varmer mit hjerte at vide, at jeg har sådan et dejlig menneske i mit liv; som tænker på mig og sender en fin gave bare fordi hun syntes, at den skal jeg have. Hun er guld værd i mine øjne.

Så søde veninde; tak fordi du er som du er, og tak fordi du er i mit liv!

Kære søde lille Villads

Du er verdens lækreste lille drengebarn og jeg elsker dig så højt så højt

MEN! 

Ville det være for meget at forlange, at du sov mere end en time af gangen i løbet af natten?

Din mor er træt...meget meget træt

Klistermærker...

 Der var engang en lille pige, der fandt nogle af klistermærker.

 Den lille pige fandt det mest nærliggende at pynte sin lillebror med klistermærker.

Og den lille piges lillebror, ser faktisk ud som om han syntes, det er helt ok.

Sådan ser man ud, når man er lillebror til en lille pige med klistermærker.

Børnehave øv bøv

Så blev den smidt; bomben! Bomben, der højst sandsyneligt betyder, at vi skal sige farvel til Julias skønne, dejlige, fantastiske børnehave. For faldende børnetal og en kommunekasse der er tom betyder, at Julias lille børnehave skal lægges sammen med en anden børnehave i byen.

Jeg indrømmer blankt, at det krævede en dyb indånding og en vis mængde "nu tager du dig sammen for ikke at begynde at hyle", da jeg i børnehave læste det, for os, triste brev. For selvom brevet er formuleret efter bedste "det-her-skal-nok-blive-rigtig-godt"-evne, så er jeg i tvivl og ikke tryg ved det. Sammenlægningen er med den børnehave jeg har svoret, jeg ikke ville lægge børn til; og jeg er rigtig rigtig bange for, at det her ikke bliver rigtig godt (men måske mere rigtig skidt).

Jeg vil udtømme alle muligheder for, at vores elskede børnehave får lov til at bestå, som den er nu. Så eftermiddagen er brugt på at tale i telefon og sende mails frem og tilbage. I morgen vil jeg tage i børnehaven og fornemme, hvad stemingen blandt de andre forældre er - og der bliver forhåbentlig stablet et forældremøde på benene. En del af mig ved jo godt, at vi nok ikke har noget at skulle have sagt, at der ikke kan stilles nogle garantier om at "ånden" fra vores børnehave flytter med over i den nye, at alle vores pædagoger og medhjælpere bliver skånet for eventuelle fyringer.

Lige nu er jeg bare trist; trist på vegne af mit barn, der elsker sin lille børnehave (og som bestemt ikke vil trives i en større en af slagsen), trist på vegne af personalet, der skal igennem det her cirkus og trist på mine egne vegne, fordi jeg i bund og grund bare syntes, at det er noget møj.

Noget om tykke mus...

Er det ikke noget med at man skal høre sandheden fra børn (og fulde folk)?

Følgende samtale er fundet sted i dag mellem Julia og mig, mens vi for gud ved hvilken gang, så Askepot:

Julia: Jeg syntes, de tynde mus er pænest.
Mig: Hvorfor?
Julia: Det er bare pænest at være tynd syntes jeg - men mor du er også pæn, selvom du er tyk
Mig: Tak skat....Syntes du jeg er tyk?
Julia: Ja det er du, men du er altså pæn alligevel!
Mig: Ville du gerne at mor var tynd?
Julia: Ja
Mig: Så er det vidst slut med at spise kage, slik og pålægchokolade
Julia: Ja hvorfor holder du egentlig ikke bare op med at spise det?

Og hun har ret, for jeg er tyk - for tyk - og hvorfor er det jeg ikke bare holder op med at spise det? Er måske en lille smule madafhængig...kan man være det? Uanset hvad, så sætter det tanker i gang, når ens 4-årig opfatter en som tyk. Det sætter også tanker i gang, at hun allerede er så kropsbevist; er det overhoved godt?

Så jeg havde egentlig planlagt, at vi skulle hygge med æbleskiver - fordi ja vi har holdt fri igen i dag. Men jeg tog i stedet ned og handlede sunde gode ting, og pigerne har brugt eftermiddagen på at spise æbler, pærer, appelsiner, blommer og bananer. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi ikke har hygget os mindre med frugt, end vi havde gjort med æbleskiver.

Julia gav mig et spark i røven (selvom hun nok ikke selv er klar over det), og det var lige det jeg havde brug for. Så nu går kampen igang mod mine 20 kg for meget!

Lykken er sandheden - også selvom den gør en lille smule ondt.

Kram J

En dag med de tre

Jeg har tilbragt dagen sammen med de her tre dejlige skabninger, som jeg har lavet (med lidt hjælp fra ham manden min). Alberte holdt fri, fordi hendes dejlige dagplejemor var syg. Julia var hjemme, fordi hun syntes, hun skulle stå op klokken 4.30. Villads var hjemme, fordi han er på barsel :)

Vi har hygget, set Askepot 3 gange (den ene gang på engelsk, fordi Julia mente, at hun jo "skulle lære sproget"), leget, vasket en masse vasketøj, spist for mange ostehaps, kysset og krammet. En dejlig dag; kun afbrudt af tre gange trætheds-krise fra 17-17.10.

Lykken er at have mulighed for at holde en fridag helt uden for nummer sammen med sine tre børn!

Kram J