Da jeg var gravid med Julia, så hed hun i første omgang Tangloppen - men altså kun lige indtil vi fandt ud af, at hun var en pige i uge 18. Hun fik med det samme navnet Julia, og vi var aldrig i tvivl om, at det var det, hun skulle hedde.
Da jeg var gravid med Alberte fik hun også meget hurtigt sit navn; vi var på vej til Jylland i bilen og havde dagen forinden fundet ud af, at det var en pige. Vi havde lavet en liste med navne: Iben, Frida, Laura og et par andre. Manden siger så, at hun jo næsten skal hedde noget med A, da Julia og jeg jo starter med J og han starter med A - 2 sekunder efter siger han "Alberte" og jeg siger bare ja, fordi det var helt perfekt i mine ører.
Men med lillebror har det været anderledes. Mandens navne-hjerne har været på standby... Så jeg foreslog Nikolaj; både fordi jeg syntes, det er et pænt navn, jeg har passet den sødeste dreng der hed Nikolaj og så ender det jo på aj. Julia syntes, han skulle hedde William, men jeg fik hende overbevist om, at Nikolaj var meget bedre. Igår siger manden så, at han bare ikke er sådan helt sikker på Nikolaj; ikke fordi det er grimt eller forkert, men han har bare ikke den samme følelse som han havde med Julia og Albertes navne. Så nu er vi lidt navneforvirrede herhjemme... Tænker derfor meget i navne lige nu; Frederik (rigtig pænt og mandens søde fætter på 18 år hedder det), Andreas (starter jo med A, hvis vi skal holde bogstaverne og så hedder min søde fætter det), Nikolaj (som stadig er et godt bud), Villads (som jeg inden jeg overhoved blev gravid første gang har sagt min dreng skulle hedde, hvis jeg da fik en).
Vi har hver gang haft navnet til vores barn klar - ikke på den måde, hvor det er broderet på sutteklude, der er bestilt sutter med navn, der er navn på værelsesdøren osv - men vi har dog vidst præcis, hvad vores barn skulle hedde. Vi har ikke haft behov for at se, om Julia nu lignede en Julia (for hvordan ser en Julia ud?!), men det kan jo være, at vi denne gang må vente med at beslutte et navn til den unge mand kommer ud til os...hvilket jo heller ikke er verdens undergang eller noget.
Har i dag syet alle 150 firkanter sammen til Julias hygge patchwork tæppe. Det er noget af et arbejde med alle de nåle og alle de kanter, der skal stryges ned. Julia sagde, da jeg havde syet 2/3 af firkanterne sammen, at jeg ikke behøvede lave mere, for det var så flot allerede. Nu er det syet sammen og jeg har sat tittebånd rundt i kanten. Imorgen venter pladevat og bagstykket. Men det bliver virkelig fint og det er alle arbejdstimerne værd.
Nårh ja så mangler jeg "kun" 13632 stangmasker og et utal af ender, der skal hæftes, så er mit granny stripes tæppe også færdigt - på en god aften så hækler jeg et sted mellem 1500 og 3000, så det har ikke så lange udsigter igen.
Lige et billede af Alberte, der virkelig har fundet ud af, at Ipad er verdens bedste legetøj - egentlig utroligt som hun kan navigere sig rundt i den kun 1 1/2 år gammel. Og så er det heller ikke slemt, at få et spookeys is fra Isbilen.
Lykken er at solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen!
Kram J
